Stasiagentens gyldne efterår Ingen trivialitet er for lille til at undgå omhyggelig observation og registrering i en computer markeret af et veltrænet personale ved et klik med en mus.

Hvis man kan glæde nogen, uden at det koster en selv for meget, bør man gøre det. Syd for vores grænse bor der en gruppe mennesker, som pludseligt blev førtidspensioneret for nogle år siden, og hvor ingen af deres landsmænd viser nogen form for taknemlighed over det nidkære arbejde og den flid, de engang udviste […]

Desværre, kun abonnenter har adgang til at læse denne artikel.

Få et prøveabonnement