Læger, der frivilligt hjælper til ved sportsbegivenheder og festivaler, skal til at betale et gebyr på 4000 kroner til Styrelsen for Patientsikkerhed hvert år. Det har de seneste dage vakt en del kritik fra blandt andet frivillige læger og sportsklubber, der finder gebyret urimeligt og frygter problemer med at skaffe frivillige. Men lægerne har mulighed for at søge om undtagelse fra det kritiserede gebyr, oplyser styrelsen. »Det er allerede nu muligt for frivillige sundhedspersoner at blive gebyrfritaget, men det kræver, at...
