Det berømte citat ‘Kan vi ikke gøre det lidt bedre’ fra statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstale fra 1998 handlede om at gøre livet bedre for moderen, der på cykel måtte køre sit barn til børnehaven tidligt om morgenen i mørke.
Citatet kunne sagtens have været sagt om sundhedsvæsenet anno 2023, bortset fra at ‘lidt’ så skal fjernes. Et andet kendt citat er desværre også helt aktuelt.
‘Definitionen på sindssyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat’, sagt af Albert Einstein.
Det er sygehusbyggerierne, jeg tænker på. Næsten alle de såkaldte supersygehuse er endt i skandaler. Der er store budgetoverskridelser og byggesjusk i store mængder, for slet ikke at tale om forsinkelser, der kan tælles i år. Hvad er det, der går galt? Det er næppe en naturlov, selvom man kunne tro det.
Desværre gælder det ikke kun sygehusene, for også staten kan være med. Tænk bare på Bohr-bygningen til Københavns Universitet. Og kommunerne kan også være med. Her er Frederiksberg Svømmehal et godt eksempel. Hvorfor bliver vi ved med at gøre det samme igen og igen? Kan vi ikke snart lære noget?
Troværdighedsproblem
Et er, at offentlige byggerier og anlægsprojekter altid bliver dyrere end forudset, men for medarbejderne er det frustrerende, at tidsplaner skubbes igen og igen. Hvem tror på ledelsens udmeldinger? Det er også et ledelsesmæssigt problem, når man mister troværdighed.
Hvad skal gøres anderledes? Jeg har desværre ikke svaret. Det er blevet meget moderne at nedsætte kommissioner. Er det ikke lige netop et emne til forhandlinger mellem stat, regioner og kommuner, rådgivere og entreprenører?
Man kunne så supplere med et par forskere som for eksempel Bent Flyvbjerg for at finde svarene på, hvad det er, der går galt i udbuddene. Er der budgetteret for lavt for at gøre regningen mere spiselig for politikerne, så alle ved, at der alligevel skal ekstraregninger til? Køber man kun efter pris, og ikke kvalitet?
Jeg håber, at man er kommet til den erkendelse, at vi ikke kan gøre det samme igen og igen. Der er noget systematisk galt. Det er ikke kun dårlig ledelse fra det politiske system i f.eks. regionerne.
Man skal også huske på, at selvom det er offentlige byggerier, er der mange, mange rådgivere fra private firmaer involveret. Deres rolle er i den grad underbelyst. Det er desuden private firmaer, der udfører byggerierne.
I Kina bygger de hospitaler på to år
Kan man lære noget fra de store, private byggerier? Man hører ikke om den samme type skandaler i det private. Det er ikke det samme, som at de ikke findes. Ikke mange firmaer vil prale af en fiasko. Men det bør undersøges.
Men er det reelt ikke ligegyldigt, for vi skal nok ikke bygge flere supersygehuse foreløbigt? Men det skal ikke være en sovepude. For det første har disse overskridelser betydning for personalet. Pengene kan kun bruges en gang, så hvad der bruges ekstra på byggerier, kan betyde reduktion i normeringerne.
For det andet. Det kan godt være, at vi er færdige med nybyggerier, men der venter meget store renovationer af de mange hospitaler, der er bygget i 1960’erne. Så forhåbentligt gentager vi ikke fortidens fejl.
Jeg var i Kina i oktober. Der besøgte jeg et nyt, meget flot hospital med 3.700 senge. Byggetiden var fire år. Så det kan lade sig gøre. Danmark er ikke Kina, men alligevel.
Til sidst vil jeg ønske alle læsere en god jul og et godt nytår.
Tja…
Hvem har ansvaret?
Det har politikerne, primært i folketinget. De lægger rammerne.