
Diabetes


Motion med type 1-diabetes og AID-pumpe: Tid, træning og indstilling af pumpe betyder noget Danske forskere har undersøgt, hvordan personer med type 1-diabetes og AID-pumpe bedst motionerer. Træning om morgenen inden et måltid ser ud til at være sikkert, men det giver ingen ekstra effekt at få et skud glukagon, viser forskningen.

Sådan tænder fysisk aktivitet for insulinsensitiviteten Det er velkendt, at træning øger insulinsensitiviteten i musklerne, men den bagvedliggende mekanisme er endnu ikke fuldt forstået. Nu kaster et nyt dansk studie lys over, hvad der sker i kroppen, når træning leder til øget følsomhed overfor insulin.

Nyt peptid giver voldsomt vægttab Danske forskere undersøger et lille nyt peptid, som i de første forsøg med mus gav et voldsomt vægttab. Det ser samtidig ud til, at peptidet fortrinsvis giver tab af fedtmasse og i mindre grad tab af muskelmasse. Vi har lang vej endnu, men det er meget spændende, siger forsker. Resultatet er netop præsenteret på EASD.

Semaglutid og tirzepatid skal formentlig have en plads i behandlingen af type 1-diabetes Personer med type 1-diabetes har formentlig også gavn af behandling med semaglutid eller tirzepatid, viser ny forskning, der netop er præsenteret på den årlige kongres for European Association for the Study of Diabetes. Og så viser en række studier, at kontinuerlige glukosemålere måske skal have en større plads i behandlingen af type 2-diabetes.

Glukagonreceptorer i hjernen kobler diabetes og demens sammen Danske forskere har opdaget, at mangel på glukagonreceptorerne er associeret med øget risiko for kognitiv dysfunktion. Koblingen peger på, at behandling med glukagon muligvis kan reducere risikoen for demens hos både personer med og uden diabetes, siger forsker.

Glukagon driver fedtleverreduktionen ved kombineret vægttabsbehandling Dansk studie præsenteret som late breaking på EASD viser, at når man kombinerer vægttabsbehandlingerne GLP-1-receptoragonister og glukagon-receptoragonister, driver glukagon i sig selv hele reduktionen i mængden af fedtlever. I fremtiden vil vi formentlig skræddersy vægttabsbehandling til den enkelte ud fra tilstedeværelsen af komorbiditeter, siger forsker.

Late breaking på EASD: Additiv nyrebeskyttende effekt af at kombinere semaglutid med aldosteron FLOW-studiet har allerede slået fast, at tillæg af semaglutid til behandling med en SGLT2-hæmmer giver øget nyrebeskyttende effekt. Nu viser nye data fra FLOW-studiet, at tillæg af semaglutid til allerede eksisterende behandling med aldosteron-blokade også øger den nyrebeskyttende effekt. Vi kommer tættere på at skulle anbefale en kombination af fire lægemidler til personer med nyresygdom, siger forskningsleder Peter Rossing.

Andendagen på EASD: Vægttabsmedicin gavner kvinder mere end mænd Nyt studie viser, at vægttabsbehandling fra Eli Lilly giver kvinder et større vægttab end mænd. Et andet studie viser overbevisende vægttab med vægttabspille fra Novo Nordisk. Begge resultater er præsenteret netop på EASD-kongres.
