I et enestående fælles opråb kommer psykiatere, patienter og andre dele af psykiatrien nu med ti konkrete bud på, hvordan behandlingen kan blive bedre.
Det seneste halvandet år har landets eksperter inden for psykiatrien defineret, hvilke barrierer der står i vejen for den optimale behandling, og ikke mindst fundet løsningerne. Og det fælles fodslag er unikt, siger siger Jeanett Bauer, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.
»Politikerne siger ofte, at det er svært at vide, hvad psykiatrien har brug for, for alle vil have noget forskelligt. Men med dette projekt har vi vist, at vi kan blive enige om, hvad der er vigtigst. Det er et fælles projekt, som har mere gennemslagskraft, end hvis vi kommer alene som psykiatere. Pårørende, patienter, psykiatere og andre kalder måske tingene for noget forskelligt, men dybest set er vi enige om, hvad den gode behandling er,« siger Jeanett Bauer.
Netop Dansk Psykiatrisk Selskab tog sammen med Psykiatrifonden og Dagens Medicin initiativ til at samle alle dele af den psykiatriske behandling til det såkaldte Psykiatritinget, og efter startskuddet i august 2011 har psykiatere, repræsentanter fra patient- og pårørendeorganisationer, kommuner og regioner nu fundet frem til og blevet enige om 10 konkrete løsninger, der skal gøre behandlingen af psykiatriske patienter bedre.
Ensartet behandling
I bedste demokratiske stil har de ca. 140 deltagere i Psykiatritinget fundet de ti løsningsforslag og ikke mindst stemt om rækkefølgen. Og den løsning, der ifølge flertallet af medlemmerne af Psykiatritinget er allervigtigst, er at få indført kliniske retningslinjer.
Ifølge Anne Lindhardt, centerchef for Psykiatrisk Center København og formand for Psykiatrifonden, er styrken ved slutresultatet, at alle er enige om, at kliniske retningslinjer er det vigtigste, og det uanset hvilken rolle i psykiatrien man har.
Internationalt niveau
»Vi er alle optaget af, at der skal være en ensartet behandling for alle psykiatriske patienter, og at behandlingen skal ligge på et internationalt niveau. Desuden skal retningslinjerne løbende opdateres, så vi hele tiden følger med udviklingen,« siger Anne Lindhardt og fortsætter:
»Tendensen er — også inden for somatikken — at i stedet for, at den enkelte læge har den frie behandlings- og ordinationsret, bliver man fagligt enige om, hvad der er den bedste behandling. Man er som læge dermed ikke længere overladt til sine egne faglige præferencer, men læner sig op ad det fagligt bedst opnåelige. Det vil betyde en mere sikker kvalitet af behandlingen inden for alle sygdomsområder inden for psykiatrien,« siger Anne Lindhardt.
Sammenligningen med de kommende retningslinjer for ADHD for voksne ligger ligefor, mener Jeanett Bauer.
»ADHD for voksne var et nyt område for os psykiatere, og vi kunne konstatere, at behandlingen ikke var tilstrækkeligt ens på tværs af landet. Derfor tog vi selv initiativ til at lave fælles retningslinjer, der vil gøre os fagfolk mere sikre i forhold til diagnose og behandling. Og sådan vil det også være for andre sygdomsområder, hvis der kommer retningslinjer,« siger Jeanett Bauer og fortsætter:
»Det springende punkt er, hvem der skal lave retningslinjerne, for i øjeblikket sidder fagfolk om aftenen eller i weekenden og laver arbejdet, men hvis det er noget, som politikerne prioriterer, vil det naturligvis gå hurtigere, hvis der bliver sat penge af til det,« siger Jeanett Bauer.
Behold jobbet
Den andenvigtigste vej til bedre behandling i psykiatrien er ifølge Psykiatritinget en fælles indsats i forhold til patienter på vej ud af arbejdsmarkedet. Og det handler i høj grad om, at der skal gøres plads til anderledes job.
»Der er alt for lidt udveksling mellem psykiatrien, socialforvaltninger og jobforvaltninger. Det kræver en ændring af indstillingen til arbejdsmarkedet til at også at kunne rumme anderledes mennesker. Som psykiatrisk patient vil man opnå en stor succes, hvis man er i arbejde, tjener sine egne penge og er en del af et socialt fællesskab. Det er en stor del af livet,« siger Anne Lindhardt.
Som nummer tre på listen over løsninger er samarbejdet mellem praktiserende læger og psykiatere, og det handler om at styrke de praktiserende læger i deres møde med psykiatriske patienter, siger både Jeanett Bauer og Anne Lindhardt.
»Patienter med angst og depression møder som hovedregel deres egen læge først, og der skal vi skærpe ekspertisen. For ingen kan klare opgaven alene, og jo mere vi kan klare behandlingen i fællesskab, jo bedre. Det kan betyde en verden til forskel,« siger Anne Lindhardt.
Perfekt timing
De ti løsninger skal nu afleveres til regeringens udvalg om psykiatri, der til sommer skal aflevere bud på, hvordan indsatsen for psykisk syge kan forbedres. Og derfor er timingen af af Psykiatritingets anbefalinger perfekt, mener Anne Lindhardt.
»Der er lige nu en enestående politisk mulighed for at rykke psykiatrien frem på dagsordenen. Psykiatrien har de seneste år været hægtet agterud i forhold til somatikken, og når der lige nu sidder et psykiatriudvalg under ministeriet, er det vigtigt, at vi bidrager med et samlet input i stedet for hver især at ride vores egen kæphest. Der er helt klart en stemning for, at der skal ske noget i psykiatrien,« siger Anne Lindhardt.
