Forekomsten af brandskader blandt KOL-patienter i iltbehandling er dobbelt så høj i Danmark, som den er i samme patientgruppe i Sverige.
Det viser resultaterne af et kohortestudie af danske og svenske patienter i langvarig iltbehandling.
Det dansk-svenske studie refererer til tidligere undersøgelser, som fandt, at op imod hver fjerde danske KOL-patient, der er i længerevarende iltbehandling, fortsætter med at ryge tobak. Ild og koncentreret ilt er som bekendt en farlig kombination, og konsekvensen af problemer med at adskille ild og ilt er, at en del danske KOL-patienter får mere eller mindre alvorlige forbrændinger, hvoraf enkelte er så alvorlige, at de fører til døden.
Omregnes undersøgelsens resultater til absolutte tal, er der årligt ca. 40 tilfælde, hvor KOL-patienter i iltbehandling får brandskader. Tre af disse vil dø af deres brandskader.
Den lavere forekomst af brandskader i Sverige i forhold til Danmark kan formodentlig forklares med det forhold, at aktiv rygning er en kontraindikation mod iltbehandling i hjemmet, og at kun to pct. af de svenske patienter i undersøgelsen var rygere. I Danmark frarådes rygning under iltbehandling ganske vist, men det er ikke en absolut kontraindikation mod at ordinere iltbehandling i hjemmet til en KOL-patient. Samtidig er andelen af aktive rygere i iltbehandling som før nævnt ca. ti gange højere i Danmark, end den er i Sverige.
Det store dilemma
Men selv om danske patienter i iltbehandling har en højere risiko for brandskade, er den absolutte risiko lille, mener overlæge Thomas Ringbæk, Lungemedicinsk Afsnit på Hvidovre Hospital, der har stået for den danske del af undersøgelsen.
Han oplever jævnligt situationer, hvor læger og sygeplejersker sættes i et stort dilemma, fordi det kan være nødvendigt at fjerne iltbehandlingen fra en KOL-patient, der trods sin sygdom er aktiv ryger.
»Behandlingen af svær KOL er at give patienten ilt. Hvis patienten forstår behovet for at adskille rygning og iltbehandling, eller patienten observeres under rygningen, f.eks. på et plejehjem, kan det være acceptabelt. Men konstaterer vores iltsygeplejersker, at de ryger, mens de får ilt derhjemme, eller er der tale om patienter med psykiske lidelser eller demens, så tør vi ikke. Vi skal ikke lave ulykker. Hvis patienterne ikke forstår, hvor farlig kombinationen af rygning og iltbehandling er, kan vi blive nødt til at tage iltbehandlingen fra dem,« siger Thomas Ringbæk.
Ubehagelig situation
Konsekvenserne indtræder hurtigt.
»Det er en meget ubehagelig situation, som kan føre til akut indlæggelse. Så får de ilt. Men de udskrives uden ilt,« siger Thomas Ringbæk. I dagligdagen oplever han mange situationer, hvor patienter siger, at de slukker for ilten, mens de ryger, eller helt afviser, at de fortsat ryger – selvom udåndingstest for kulilte klart viser, at de fortsat må være rygere.
Forfatterne til undersøgelsen anbefaler, at guidelines vedrørende rygning under iltbehandling opdateres. Der er brug for guidelines, som opfordrer lægerne til regelmæssigt at kontrollere rygestatus blandt de patienter, der er i langvarig iltbehandling, mener undersøgelsens forfattere.
