Lars Gaardhøj, socialdemokratisk formand for Region Hovedstaden, var i begyndelsen af marts sidste år fuld af begejstring. På sin egen nyhedshjemmeside, larsgaardhoj.dk, delte han ud af sin glæde i versaler: 

‘EFTER FIELDS: VI FORBEDRER PSYKIATRIEN MED 24+8 MIO. KR.’ 

I nyheden fortalte Lars Gaardhøj, hvordan man i Region Hovedstaden netop havde afsat 24 mio. kr. til et løft af psykiatrien, stigende til 32 mio. de følgende år. 

‘Jeg er virkelig glad for, at et enigt Forretningsudvalg i Region Hovedstaden bevilger 24 mio.kr. i år plus 8 mio. kr. næste år til nødvendige forbedringer i psykiatrien ud fra de 6 anbefalinger, vi fik fra Task Force efter FIELDS-tragedien sidste sommer,’ hed det i nyheden, der videre fortalte:

‘De 6 anbefalinger er nu omsat til 18 tiltag, som vores psykiatri er i fuld gang med at rulle ud, og som selvfølgelig også koster nogle penge, og de første 24+8 mio. kr. er nu på plads’.

Hvad Lars Gaardhøj efterfølgende er gået noget mere stille med dørene med er, at de omtalte 24 mio. kr. ikke blev brugt på det, han havde lovet, og som midlerne var øremærket til. 

Dagens Medicin kan nu afsløre, at 17 mio. ud af de 24 mio. kr. stort set ubemærket et halvt år senere blev taget tilbage og brugt til at dække en del af et underskud i Region Hovedstadens Psykiatri. 

Dagens Medicin har gennem uger forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Lars Gaardhøj. Først lød det fra administrationen i Region Hovedstaden, at regionsformanden ville komme med et skriftligt svar. Men senere blev det meddelt, at Lars Gaardhøj ikke vil udtale sig.

Midler kom fra 10-årsplanen

De beskrevne 24 mio. kr., der ret beset udgjorde 24,1 mio. kr., stammer fra den såkaldte ‘her-og-nu’-kapacitetspakke til den regionale psykiatri, som blev aftalt i forbindelse med Folketingets vedtagelse af 10-årsplanen for psykiatrien i efteråret 2022. 

Tanken med kapacitetspakken var, at den skulle gøre det muligt for regionerne at ansætte flere for at udvide kapaciteten i psykiatrien, så man her-og-nu kunne få bugt med de stigende ventetider og bedre kunne leve op til udredningsretten.

I Region Hovedstaden besluttede man derfor i marts 2023 at anvende de 24,1 mio. primært til nyansættelser i den ambulante psykiatri, og specifikt i de såkaldte F-ACT- og OPUS-ambulatorier. 

Da Folketinget i slutningen af april 2023 lettere forsinket vedtog finansloven for 2023, var forligspartierne enige om at tilføre yderligere 40 mio. kr. til regionernes ‘her-og-nu’-kapacitetspakke. I den forbindelse fik Region Hovedstaden yderligere 12 mio. kr., så man nu i alt havde 36,1 mio. kr. til at udvide kapaciteten i psykiatrien.

Brugt til at lukke hul i budgettet

Hen over sommeren 2023 stod det imidlertid klart, at man i Region Hovedstadens Psykiatri kunne se frem til et merforbrug på 84 mio. kr. i forhold til budgettet. I Region Hovedstadens administration kom man frem til, at en del af det underskud kunne dækkes af midler fra ‘her-og-nu’-kapacitetspakken. 

Administration indstillede derfor til regionspolitikerne, at de ekstra 12 mio. kr., som Region Hovedstaden fik i forbindelse med Finanslov 2023, og som endnu ikke var udmøntet, kunne bruges til at dække en del af underskuddet i regionens psykiatri. 

Desuden anbefalede administrationen, at 17 af de 24,1 mio. kr., som oprindeligt skulle bruges til ansættelser i F-ACT og OPUS, også skulle bruges til at dække underskuddet.

På et møde i forretningsudvalget i Region Hovedstaden 19. september 2023 godkendte regionspolitikerne administrationens indstilling om, at de 12 mio. kr. fra finanslovsbevillingen skulle gå til at dække underskud i Region Hovedstadens psykiatri. Ligesom udvalget også nikkede til administrationens indstilling om at tilbagetage 17 af de 24,1 mio. kr., som var udmøntet til F-ACT og OPUS. Og en uge senere godkendte det samlede regionsråd det samme. 

Politikere vidste ikke, hvad de stemte om

At de omtalte 17 mio. kr. på møderne i forretningsudvalget og regionsrådet blev omfordelt til at dække underskud, var ikke lige til at få øje på. I dagsordenerne til de to møder var det kun de 12 mio. fra finanslovsaftalen, som blev omtalt direkte, mens de 17 mio. kr. alene var omtalt i et bilag til møderne.

Formanden for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Peter Westermann (SF), der deltog i begge de nævnte møder, fortæller i dag, at han ikke var klar over, at han havde stemt for at omfordele de 17 mio. kr. 

Stinus Lindgreen (R), der udover at være radikalt medlem af Folketinget også er medlem af regionens Social- og Psykiatriudvalg, og som deltog i afstemningen i regionsrådet, var heller ikke klar over, at han i efteråret 2023 stemte for at tilbagetage de 17 mio. kr. Ifølge Stinus Lindgreen er de to regionspolitikere formentlig ikke de eneste, der har stemt i blinde om de 17 mio. kr.

»Jeg vil vove den påstand, at hvis hverken Peter (Westermann, red.) eller jeg har været opmærksom på det, så er der nok ikke så mange andre, der har været opmærksom på det,« siger Stinus Lindgreen.

Selvom han er kritisk over for, at så vigtige oplysninger blev gemt væk i et bilag, så mener han, at pilen primært peger på ham selv.

»Det er jo vores ansvar, både mit og andres, at læse ned i detaljerne. Jeg har overset det. Det har jeg, men jeg synes jo også, at så væsentlig en ting, der skal besluttes særskilt i regionen, burde stå tydeligt for alle,« siger Stinus Lindgreen.

Kommunalforsker: Aktiv mørklægning

Det kan umiddelbart være svært at forstå, hvordan man på det samme møde kan tage 17 mio. fra den ene ‘her-og-nu’-kapacitetspakke-bevilling og 12 mio. kr. fra den anden, og det så kun er de 12 mio. kr., der optræder i teksten til mødets dagsorden, mens oplysningerne om de 17 mio. kr. alene optræder i et bilag til mødet. 

Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har et bud på en forklaring.

»Det fremstår ret klart, som om at man har fremhævet de forhold, man gerne ville have politikerne skulle se, og omvendt har skjult de dele, som kunne vække kritik. De er selvfølgelig med i bilag, så mørklægningen ikke er 100 pct., men det er langt mindre sandsynligt, at politikere ser informationer, som er henlagt til bilag. De 17 mio. burde efter min vurdering have været nævnt eksplicit i sagsfremstillingen,« siger Roger Buch, der blandt andet forsker i forholdet mellem embedsmænd og politikere.

Man kan ikke selv sidde og sige, at ‘nu vil jeg ikke bruge pengene til formålet, men bare lade dem gå ind i puljen’

Bent Greve, professor, RUC

Vi ville gerne have spurgt regionsrådsformand Lars Gaardhøj, hvad han mener om den udlægning, ligesom vi gerne ville have svar på, hvordan det kunne gå til, at 29 mio. kr. ud af de 36,1 mio. kr., som var beregnet på at udvide kapaciteten i regionens psykiatri, endte med at blive brugt på noget helt andet. 

Men Lars Gaardhøj ønsker altså ikke at stille op til et interview.

Udvalgsformand overrasket

I stedet henviser administrationen i Region Hovedstaden til formanden for Social- og Psykiatriudvalget, Peter Westermann, selvom han var en af de politikere, som altså ikke var klar over, hvad der foregik ved afstemningerne i forretningsudvalget og regionsrådet.

Da Dagens Medicin den 22. maj første gang taler med Peter Westermann, er han uvidende om, at han har været med til at stemme for omfordelingen af de 17 mio. kr. 

»Det overrasker mig faktisk, at du kan fremstille det, som om at man har taget 17 mio. og brugt dem til et andet formål. Det er ikke sådan, at jeg erindrer at være blevet præsenteret for sagen. Så det må jeg jo gå tilbage og se på og så få spurgt kraftigt ind til,« sagde Peter Westermann på det tidspunkt.

Og på spørgsmålet om han ville have stemt imod forslaget, hvis han havde vidst, at man ville omfordele de 17 mio. kr., svarede han:

»Hvis det forholder sig sådan, som du præsenterer det her, så havde jeg været stærkt kritisk.«

Har ændret holdning

Da Dagens Medicin den 3. juni interviewer Peter Westermann igen, efter at han er blevet orienteret af regionens administration, er han mindre kritisk.

»Som jeg har fået det oplyst, har man fået ansat 32 personer ud af de 40, man havde planlagt. Men ansættelserne er sket så sent, at man kun har brugt 7 mio. kr. af de 24,1, der var afsat. Det er selvfølgelig ærgerligt, at man ikke har kunnet få ansat fuldt ud, men det havde måske også været godt, hvis vi havde fået pengene tidligere fra regeringen. Vi har først fået midlerne i marts 2023, og det betyder jo så, at vi kun har fået ansat det her begrænsede antal, og at det er sket lidt sent på året,« siger han. 

»Når det så er tilfældet, kan man diskutere, hvad den bedste anvendelse af de overskydende midler så er. Og der synes jeg egentlig, nu hvor jeg har gravet ned i det, at bruge dem på at dække underskud kommer jo tilbage på den måde, at vi så ikke skal skære året efter. Selvom pengene ikke kunne blive brugt med det samme, synes jeg egentlig, at det er en ok anvendelse i anden omgang. Og jeg beklager, at jeg var lidt i den anden boldgade, sidst vi talte sammen,« siger Peter Westermann. 

At hovedparten af midlerne fra ‘her-og-nu’-kapacitetspakken altså endte med at blive brugt på noget andet, end de var bevilget til, mener Peter Westermann ikke er et problem. 

»Man har gjort, hvad man kunne for at ansætte. Så kan man diskutere, om det er inden for formålet at bruge pengene på at dække et underskud i psykiatrien. Men det er jo noget, der kommer den samlede psykiatri til gode og dermed også blandt andet vores F-ACT-teams. Så det vil jeg mene. Og der har jo heller ikke været nogen påtale af, at pengene er brugt forkert. Det må man jo forholde sig til, hvis det kommer,« siger Peter Westermann.

Professor: Tilbagebetaling er en mulighed

Ifølge Bent Greve, professor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet, kan regionen dog ikke bare selv bestemme, hvad man vil bruge bevilgede midler til.

»Når du har en specifik bevilling til et specifikt formål, så skal pengene bruges præcis i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne. Man kan ikke selv sidde og sige, at ‘nu vil jeg ikke bruge pengene til formålet, men bare lade dem gå ind i puljen’,« siger Bent Greve.

Ifølge Roskilde-professoren er det en mulighed, at regionen skal betale pengene tilbage til staten.

»Har man ikke brugt pengene efter formålet, så kan man enten ikke få pengene udbetalt, eller også skal man betale pengene tilbage. Det er den yderste konsekvens, at de penge skal tilbage til bevillingsgiveren, fordi bevillingsgiveren ikke har fået det, bevillingsgiveren havde regnet med at få,« siger Bent Greve.

Forundret sundhedsminister

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kritiserer Region Hovedstadens prioritering af midlerne fra ‘her-og-nu’-kapacitetspakken.

»Jeg må indrømme, at jeg er noget forundret over, at man i regionen har valgt at bruge en stor del af pengene til at lappe huller i stedet for at bygge op. Når vi har sat ekstra penge af til at styrke kapaciteten i psykiatrien, så er det jo fordi, at det efterhånden må stå krystalklart for enhver, at psykiatrien er hårdt presset og har svært ved at følge med det stigende antal patienter. Derfor vil jeg også opfordre til, at man både i Region Hovedstaden og i de øvrige regioner rent faktisk bruger de ekstra midler, som vi tilfører fra Christiansborg, til at løfte psykiatrien til gavn for patienter og sundhedspersonalet,« siger Sophie Løhde.

Sundhedsministeren mener ikke, at en presset økonomi kan bruges som undskyldning for at bruge ‘her-og-nu’-midlerne til andre formål. 

»Jeg er helt bevidst om, at økonomien i regionerne er udfordret, og at der skal træffes svære beslutninger, men det er samtidig vigtigt, at regionerne har øje for de områder, der har de allerstørste behov, og her mener vi i regeringen, at det er nødvendigt at prioritere psykiatrien. Det har vi allerede gjort i de to finanslovsaftaler, og regeringen har fundet finansiering til en fuldt finansieret 10-årsplan med et milliardstort løft af psykiatrien,« siger Sophie Løhde.

Læs også:

7. juni 2024: Sundhedsminister, politikere og forperson for BUP: Trængt økonomi er ingen undskyldning