Premiere for skånsom kræftbehandling

Premiere for skånsom kræftbehandling Nu er Sveriges første klinik for skånsom protonterapi/-stråling endelig kommet i gang. Dagens Medicin i Sverige har mødt det entusiastiske personale i Uppsala.

Inde i behandlingsrummet rumler det lidt som i et maskinrum. På bordet under strålekanonen ligger kommunaldirektør Olof Mattsson og spiller patient til ære for fotografen.

»Akustikken er ikke optimal. Vifterne larmer for meget, men vi arbejder på at løse det,« siger Oluf Mattson efter fotooptagelsen.

Rummet virker stort, men er i virkeligheden meget større, når man tager den ti meter høje ’kran’, hvor alle maskindelene er monteret op på, i betragtning. Alt dette er skjult bag skillevægge. Man kan heller ikke se, at væggen til højre er fire meter tyk og lavet i ultratung beton, der beskytter mod stråling i behandlingsrummet. Bag den tykke væg står den 220 tons tunge cyklotron, der genererer de protoner (brintkerner), der bruges i behandlingen.

Vi befinder os på Skandioklinikken i Uppsala til pressemøde, i anledning af at det unikke anlæg for proton-behandling endelig er på plads efter ti års forberedelse. Hele den lange proces har været præget af udbud, udbudsindsigelser og selve opførelsen.

De første to patienter begyndte deres behandling 31. august i år. At det lige var to patienter, var helt bevidst for at undgå, at én skulle føle sig som den første.

»Opstarten er gået efter planen,« siger chefen for klinikken, Håkan Nyström. »Det er dejligt, at vi nu er i gang, frem for alt for patienternes skyld. Det er for deres skyld, at vi har arbejdet så hårdt.«

Det mest iøjnefaldende ved klinikken er det kunstnerisk udførte miljø. Det går igen i alle klinikkens øvrige lokaler, som også rummer kontor-lokaler og et patienthotel. 

I behandlingsafdelingen mødes patienterne af et rigt farvespil på vægge og gulv. 

»Man fornemmer let den psykologiske effekt af farverne. De bryder umiddelbart isen mellem patient og personale og skaber en dialog, som ikke er fokuseret på lidelsen,« siger Thomas Björk Eriksson, medicinsk ansvarlig læge på Skandionklinikken.

Den eneste årsag til, at klinikken er blevet til, har med partikelfysik at gøre. Stråling med protoner kan nemlig koncentreres på et meget lille område omkring en tumor. 

Det raske væv omkring svulsten påvirkes derfor relativt lidt. Håbet er, at man kan minimere de langtidsbivirkninger, der normalt opstår ved konventionel elektromagnetisk strålebehandling.

Gået sammen
Som en engangsinvestering er et protonsstråleanlæg enormt kostbart. Derfor er de syv svenske regionråd (landsting) med universitetshospitaler gået sammen om at drive det nye 1.2 mia. SEK dyre anlæg. Skandioklinikken erstatter dermed Svedberglaboratioriet i Uppsala, hvor man har drevet stråleterapi på lavt niveau.

»At universitetshospitalerne har kunnet samles om at drive klinikken er for mig den helt store bedrift. I udlandet drives protonterapi ofte i konkurrence mellem hospitalerne. I Sverige har vi en unik måde at gribe tingene an på, som nok vil blive kopieret af andre lande,« siger Thomas Björk Eriksson.

Han og hans kolleger håber frem til årsskiftet at kunne behandle omkring 200 patienter. Derefter er planen, at man kan behandle hen ved 1.000 patienter om året. Antallet kan blive højere, hvis behovet skulle øge i fremtiden. Ved siden af de to behandligsrum er der nemlig et ekstra uindrettet rum, som kan tages i brug, hvis behovet skulle opstå.

Patienter, der visiteres til Skandioklinikken, er nøje udvalgt, for at de skal få mest nytte af den skånsomme terapi. 

En vigtig patientgruppe er børn, der er specielt følsomme over for stråleskader. Patienterne undersøges på deres lokale sygehus, hvor også stråledosis planlægges, inden de sendes til Uppsala. 

»Til at begynde med er det hovedsagelig patienter med tumorer i det centrale nervesystem, der skal behandles. Det er noget, man har god erfaring med fra Svedberglaboratoriet. Efterhånden vil det også blive aktuelt at behandle andre steder i kroppen. Før vi har høstet mere erfaring, vil vi afstå fra at behandle områder, hvis anatomiske placering påvirkes af åndedraget,« siger Håkan Nyström. 

Han understreger, at hele klinikken skal gennemsyres af forskning. Op til nu findes der nemlig ikke særlig mange studier, der påviser protonstrålingens gavnlige effekt i forhold til konventionel stråleterapi.

»Det håber vi at kunne ændre på. Hvis vi kan bevise, at bivirkningerne bliver mindre, kan vi på sigt øge stråledosis på visse typer tumorer for på den måde at øge chancerne for overlevelse,« siger Håkan Nyström.

Skriv kommentar