Praktiserende læger behandler trefjerdedele af deres patienter med atrieflimren (AF) i overensstemmelse med de retningslinjer, som kardiologerne har udstukket. Det viser en dansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Clinical Cardiology. 64 praktiserende læger fra hele landet deltog i undersøgelsen med tilsammen 1.743 patienter med såkaldt nonvalvulær atrieflimren (AF), det vil sige patienter uden klapfejl af betydning eller kunstig hjerteklap. Formålet med studiet var at undersøge, i hvor høj grad AF-patienter behandles efter de faglige retningslinjer på området, og...