Praktiserende læge Berit Lassen har siden 2008 arbejdet som kvalitetskonsulent i DAK-E, men det gør hun ikke længere.

Hele sagen omkring Dansk Almen Medicinsk Database, DAMD, har medført, at alt kvalitetsarbejde er sat i bero, også selvom det ikke inkluderer indsamling af data.

Det har fået Berit Lassen til at indgive sin opsigelse.

»Jeg havde lavet en pop-up som beslutningsstøtte i forbindelse med diagnosticering af halsbetændelse ved hjælp af centorkriterier. Den hjælper udelukkende til, om man skal pode eller give penicillin, og der er ingen form for dataindsamling. Genoptagelse af Sentinel-modulet har foreløbigt ikke kunnet godkendes af PLO’s dataudvalg, og når vi heller ikke kan se kvalitetsrapporter længere, så giver det ikke megen mening for mig længere. Der er ikke opgaver til mig, som det er nu,« siger Berit Lassen, som dog meget gerne vil varetage arbejdet igen, når der er kommet klarhed over området.

»Politisk er det for rodet og kompliceret at navigere i for mig lige nu,« siger Berit Lassen.

Hun mener, at der fremadrettet skal laves individuelle aftaler mellem DAK-E og de enkelte praksis.

»Vejen frem er, at man laver databehandleraftaler med den enkelte praksis. Når der er kommet en klar skillevæg mellem indsamling af data til de nationale databaser og data til kvalitetsudvikling i egen praksis og til selvevaluering, vil jeg rigtig gerne vende tilbage til arbejdet, for jeg mener slet ikke, at vi kan undvære redskaberne til beslutningsstøtte og redegørelse over egen praksis,« siger hun. Især ser hun lige nu store problemer i forhold til behandling med blodfortyndende medicin.

»Mest alvorligt er det på AK-området. Jeg mener, det er så godt som umuligt at sikre kvaliteten af behandling med marevan uden Dak-E’s støtteredskaber og rapporter. Det kan tvinge os til at lade AK-klinikkerne overtage behandlingen. Også selv om vi kender patienterne bedst og har de bedste forudsætninger for at styre behandlingen,« siger hun.