Praktiserende læger i Syddanmark får afvist flere henvisninger end tidligere år
Andelen af henvisninger fra praktiserende læger, der bliver afvist i Region Syddanmark, er steget fra 3 pct. til 5. pct. indenfor en kort årrække. Det ærgrer Birgitte Ries Møller, formand for PLO i regionen. »Når vi henviser vores patienter, så skyldes det jo, at vi har brug for hjælp for at komme videre,« siger hun.

Praktiserende læger i Syddanmark får afvist flere henvisninger end tidligere år Afviste henvisninger har de seneste år givet anledning til stor frustration hos mange praktiserende læger. Trods større bevågenhed ser afvisningerne fortsat ud til at blive flere, viser opgørelse fra Region Syddanmark.

Praktiserende læger i Region Syddanmark møder oftere og oftere en lukket dør, når de ønsker at henvise en patient til enten psykiatrien eller somatikken. 

Det viser en opgørelse fra Region Syddanmark.

Hvor praktiserende læger i 2017 og 2018 fik afvist 3 pct. af de ca. 420.000 årlige henvisninger i regionen, så var andelen vokset til 5 pct. i 2019 og 2020. I første halvår af 2021 er 6 pct. af alle henvisninger røget retur til almen praksis. 

Afviste henvisninger lyder så uvenligt, men det er vigtigt at huske på, at der ofte er en god grund til, at sygehusene afviser henvisningen fra den praktiserende læge

Frank Ingemann Jensen, praksischef, Region Syddanmark

Og det er en ærgerlig udvikling, lyder det fra Birgitte Ries Møller, formand for PLO i Region Syddanmark og praktiserende læge i Odense.

»Når vi henviser vores patienter, så skyldes det jo, at vi har brug for hjælp for at komme videre. Det er bekymrende, at antallet af afvisninger fortsætter med at stige, og i sidste ende kan det ikke undgå at ramme patienterne,« siger Birgitte Ries Møller. 

Psykiatrien afviser flest

Internt i Region Syddanmark er der forskel på, hvor ofte de enkelte hospitaler tilbageviser en henvisning fra den praktiserende læge, og særligt psykiatrien skiller sig ud. Her er 11-13 pct. af alle henvisninger fra almen praksis blevet afvist i regionen hvert år siden 2017.

Netop det emne var også oppe og vende tirsdag i denne uge, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var kaldt i samråd om de mange afviste henvisninger i psykiatrien.

»Situationen i psykiatrien er alarmerende og et problem for sig. Især børnepsykiatrien er svær at henvise til, og her mangler vi i den grad henvisningstilbud. Vores samarbejde omkring børn i psykiatrien fungerer ganske enkelt ikke, som tingene er nu,« siger Birgitte Ries Møller. 

Af opgørelsen fremgår det også, at OUH i år frem til 16. maj har sendt 8 pct. af alle henvisninger retur til de praktiserende læger, hvilket er mere end regionens øvrige sygehuse. 

»I forhold til det somatiske område så burde det forbydes at afvise en henvisning ved kræftmistanke, men når det er sagt, så tror jeg, at vejen frem er bedre kommunikation mellem os i almen praksis og sygehuslægerne. Og her er der sket forbedringer allerede,« siger Birgitte Ries Møller. 

Arbejder målrettet med kommunikationen

I Region Syddanmark er det nu blandt andet aftalt, at praktiserende læger i tilfælde af en afvisning skal have konkret vejledning om, hvilke oplysninger der eventuelt mangler for, at sygehuset kan foretage en kvalificeret visitation. Den praktiserende læge skal også have hjælp til at komme videre med patienten, hvis vedkommende ikke bør ses af sygehuset. 

Ifølge Frank Ingemann Jensen, der er afdelingschef for praksisområdet i Region Syddanmark, er det blot nogle eksempler på, hvordan der arbejdes målrettet med kommunikationen for at forbedre sektorovergangene. 

»Samspillet mellem almen praksis og sygehusene er enormt vigtigt for os i Region Syddanmark. Det er også derfor, vi har trukket tallene for antallet af afviste henvisninger, da flere praktiserende læger meddelte os, at de oplevede flere afvisninger end tidligere. For nylig har vi også lavet en undersøgelse af, hvordan de praktiserende læger oplever samarbejdet med sygehusene,« siger Frank Ingemann Jensen.

Hvorvidt der afvises for mange henvisninger i Region Syddanmark, ønsker Frank Ingemann Jensen ikke at gøre sig til dommer over.

»Afviste henvisninger lyder så uvenligt, men det er vigtigt at huske på, at der ofte er en god grund til, at sygehusene afviser henvisningen fra den praktiserende læge. Det kan skyldes mangelfulde oplysninger eller en opgave, der falder uden for sygehusets arbejdsområde. Omvendt tyder det på, at vi har set en stigning. Nu har vi foreløbigt lavet den opgørelse her, og så er det tanken, at der skal arbejdes videre med det ude på sygehusene og i det udviklingsarbejde, vi sætter i gang til efteråret,« siger Frank Ingemann Jensen.

Kommentarer

  1. Returnerede henvisninger er især almindelige i de specialer (her reumatologi) som står sidst i køen til ressourcer efter at der er delt ud til kræft, hjerte og blå blink. Som ledende overlæge i mange år registrerede vi hvert år antal returnerede henvisninger og i 2015 udførte vi en mere detaljeret analyse af årsagerne til returnerede henvisninger. Hver returneret henvisning var med grundig begrundelse og evt. forslag til alternativ. Der var stort kun 5 årsager til returnering: socialmedicinsk problem hvor der var reelt behov for speciallægeundersøgelse med erklæring; følger efter traumer; bør kunne varetages i almen praksis med den givne vejledning; allerede grundigt udredt uden forslag om yderligere; uforståelig henvisning (“ring eller skriv en ny”).
    For at undgå at relevante patienter blev afvist var der oprettet telefonisk hotline til reumatolog for alle læger kl. 8 – 15.30. Desuden blev hver returneret henvisning vedlagt en A4 liste med de 11 grupper af patienter vi savner på reumatologisk afdeling (alle med hævede led; alle der måske skal starte prednisolonbehandling for bevægeapparatet; unge med langvarige rygsmerter der kan være inflammatoriske; ledsmerter hos patienter med psoriasis og tarmsygdom; alle med uveitis eller Raynaud fænomener, patienter med urinsyregigt, og flere andre).
    Vi kunne konstatere at antal henvisninger/praktiserende læge varierede fra 0 – 22/½ år. Værre var at et større antal læger aldrig henviste patienter uanset at der ikke var andre reumatologer i regionen.
    Vi kunne også af andre veje konstatere at selv meget alvorligt syge reumatologiske patienter ikke blev henvist (fx indlagt til amputationer for urinsyregigt, ansøgninger om førtidspension hos ubehandlet leddegigt).
    Ved kontakt til de ikke-henvisende læger (både i praksis og andre sygehusafdelinger) var svarene ofte af typen “I afviser jo alting”; “reumatologisk service er ukendt for os så vi må selv finde ud af det”. Dette på trods af at 80% af alle henvisninger kunne imødekommes indenfor 3 uger og at de 20% returnerede var omhyggeligt begrundet og med forslag til bedre alternativer.
    Jeg fik en ubehagelig fornemmelse af at nogle læger har fastgroede fordomme og reagerer på returnering ved at undlade henvisning af reumatologiske patienter selvom de ikke selv kan udrede eller behandle dem.
    Hvis man skal forbedre situationen så alle relevante patienter bliver henvist, så er det vigtigt også at se på antallet af henvisninger fra de enkelte praktiserende læger. Er der under 6 henvisninger til reumatolog/læge/år så bør det analyseres nærmere. Og regn med ca. 5 fuldtids reumatologer i dagtiden/100.000 borgere i optageområdet for at kunne løfte opgaven.
    mvh
    Claus Rasmussen, reumatolog, Nordjylland

  2. Jeg har aldrig forstået den ringe interesse for at løse dette årelange problem, men måske sker der noget nu? Vi har i flere år detaljeret beskrevet problemet i grundige analyser og rapporter, men uden at nogen føler sig ansvarlige for at løse problemet.
    Jeg har i 20 år arbejdet som visiterende overlæge i reumatologi på en stor nordjysk afdeling med kun 2 speciallæger/100.000 i optageområdet (5 landsgennemsnit og 8 Hovedstaden). Desuden i et speciale som står sidst i køen når politikerne gavmildt først har uddelt ressourcer til kræft, hjerte og blå blink. Den virkelighed har gjort prioritering hos reumatologer særlig nødvendig. En stikprøve viste at antallet af henvisninger per praktiserende læge udgjorde 0 – 22/½ år og i et geografisk område uden praktiserende reumatologer. Så den variation viser et vigtigt og dunkelt problem hos afsenderne af henvisninger.
    Alligevel kunne vi imødekommet 80% af alle henvisninger med ventetid under 3 uger. Hver returneret henvisning var med individuel begrundelse. Efter opfordring fra praktiserende læger tillige vedlagt en A4 detaljeret liste med de 11 grupper af patienter vi savner (alle med “hævede led”; alle der får prednisolon “for noget med bevægeapparatet”, yngre med rygsmerter og tegn inflammation; alle med urinsyregigt som ikke når behandlingsmålet etc.). Desuden var der oprettet tilbud om akut hotline direkte til reumatolog kl. 8-15.30 for alle læger.
    Vi publicerede en rapport over returnerede henvisninger der viste kun 5 forskellige årsager til returnering: socialmedicin (der burde være vurderet med speciallægeundersøgelse med erklæring); følger efter traumer; bør varetages af egen læge med den givne forklaring; patienten er allerede udredt og vi har ikke flere forslag; henvisningen er uforståelig – ring eller skriv en ny).

    Desværre kunne vi se at en hel del praktiserende læger aldrig henviste til reumatolog ej heller de mest alvorligt syge som vi af og til via andre veje fik kendskab til (fx urinsyregigt til amputationer, ubehandlet leddegigt til førtidspension). Fra befolkningsundersøgelser ved vi også at patienterne naturligvis eksisterer, men altså ikke bliver henvist. De færreste læger har i deres uddannelse været på en reumatologisk afdeling og kender ikke specialet. Jeg kunne frygte at når de har de oplevet at få en afvist henvisning så sker der en uhensigtsmæssig reaktion ved fremover at undlade alle henvisninger. En form for hævn eller protest mod de visiterende reumatologer?
    Både for mange, og for få, henvisninger til reumatolog er således ganske alvorligt problem for et større antal patienter.
    Vi samlede engang løbende alle afviste henvisninger med returneringsbrevet i til brug for at analysere og præsentere årsager og konsekvenser, som vi gjorde i rapporten i 2015. Men nye regler (GDPR) har gjort den slags uddannelse og kvalitetssikring svær-umulig.

    Jeg har bemærket at de få klager over afviste henvisninger er forvaltet som disciplinærsager. Det betyder at visiterende læge sjældent får kritik, men også at “systemet” slipper for ansvar. I stedet burde klager over afviste/returnerede henvisninger være forvaltet som styrelsessager med mulighed for kritik af sygehus/afdeling.

    Jeg håber der nu kan komme gang i en proces der forebygger afviste henvisninger til gavn for både afsender, modtager og patienter.
    mvh
    Claus Rasmussen, reumatolog, Nordjylland.

Skriv kommentar