Da personalelæge i Rigspolitiet Carsten Herfelt i sommer indkaldte en yngre medarbejder i Politiet til sygesamtale nummer to fik han en mail fra Rigspolitiets ledelse.

Halvandet år tidligere havde ledelsen indskærpet, at han kun måtte holde én samtale pr. medarbejder mod tidligere to-tre samtaler, men den yngre betjent var midt i et kompliceret sygdomsforløb, og det var Carsten Herfelts vurdering, at det var nødvendigt med mere end én samtale for at nå til bunds sagen.

I mailen blev Carsten Herfelt med egne ord sat godt og grundigt sat på plads af ledelsen.

Det blev dråben for Carsten Herfelt.

»Efter jeg havde læst mailen, som var meget grænseoverskridende, satte jeg mig simpelthen til at skrive min opsigelse med det samme. Jeg er 63 år og havde egentlig forestillet mig, at jeg ville fortsætte, til jeg var 65, men jeg følte, at der konstant blev sat spørgsmålstegn ved min funktion og mit arbejde efter, at der for omkring halvandet år siden kom ny HR-ledelse i Rigspolitiet,« siger Carsten Herfelt og fortsætter:

»Jeg følte, at ikke-lægefaglige medarbejdere blandede sig i mit lægefaglige skøn pga. andre hensyn, som for eksempel hurtigst muligt at få medarbejdere afskediget, og det kunne jeg bare ikke blive ved med at arbejde under. 80 pct. af de mennesker, jeg ser, kommer med psykiske problemstillinger, fordi de er nedslidte eller har været ude for voldsomme hændelser, og det tager mere end én samtale at nå til bunds i, hvad der er på spil for den enkelte,« siger Carsten Herfelt.

Ærgerlig afslutning

Han lægger ikke skjul på, at han synes, det er en meget ærgerlig afslutning på en 14 år lang karriere inden for politiet, som han har sat stor pris på.

Her var der mange faglige udfordringer, og gennem årene har Carsten Herfelt opbygget stor erfaring med og respekt for politiarbejdet.

»Det er ikke noget nemt job at være ved politiet, fordi der er så mange psykiske udfordringer i arbejdet. Det er selvfølgelig primært pga. arbejdet på gadeplan, der næsten altid involverer kontakt til mennesker, der er udadreagerende eller utilregnelige. Men så er politiet også internt en meget lukket, privat verden med et hierarkisk system. Der er altså flere ting, som kan være svære at håndtere for medarbejderne,« siger Carsten Herfelt.

Hans hovedfunktion har været at henvise medarbejdere, der har haft et længere sygefravær, og som er gået ned i omdrejninger, typisk efter mange år i tjenesten. En anden stor gruppe er politifolk, som har været udsat for voldsomme hændelser og har udviklet post-traumatiske stress-symptomer.

Det sker især i situationer, hvor man har følt sig i livsfare – for eksempel hvis et diskoteks-slagsmål er eskaleret – eller i situationer, hvor betjenten har følt sig udsat og alene, mens vendkommende har ventet på assistance, forklarer Carsten Herfelt.

Ofte skal der indhentes og vurderes psykiatriske speciallægeerklæringer, som også skal bruges ved en eventuel afskedigelse, men det tager lang tid at nå til det punkt.

»Når folk kommer til mig første gang, er de bange: ´Skal jeg fyres,´ tænker de. Det er tungt at have med at gøre, og som læge skal man ikke sige for mange ting, men lytte og være nærværende. At finde ud af, at man ikke kan tåle at være ved politiet kan være grænseoverskridende for mange af medarbejderne at få italesat, fordi det er så identitetsskabende for dem – og at få folk med på, hvad det bedste vil være, lykkes ofte, men kan være en lang, sej proces,« siger Carsten Herfelt.

I det sidste halvandet år har han prøvet at efterleve reglen om én samtale pr. medarbejder, men har i de tilfælde, hvor han fandt det nødvendigt, gennemført nummer to – indtil ledelsen reagerede i sommers.

Anna Parrella, sektionsleder i Rigspolitiets HR Fravær og Forsikring, kan dog ikke genkende, at nogen skulle have blandet sig i Carsten Herfelts lægelige skøn.

»Det har aldrig været hensigten, at personale-lægen skulle føre lange samtaleforløb med ansatte, som typisk var psykisk udfordrede. Det har vi nemlig Psykologtjenesten til. Men vi ved godt, at det havde udviklet sig sådan. Carsten Herfelt var ikke ansat som behandlende læge men som lægefaglig konsulent, så for halvandet år siden blev personale-læge-funktionen redefineret, således at det blev tydeliggjort, at brugen af personalelægen i sygesager primært havde til formål at give en hurtig lægelig vurdering, siger Anna Parrella.

»Baggrunden var, at det i visse sager har taget for lang tid at få de ansatte helbredsmæssigt afklaret. Det handler simpelthen om at få driften til at hænge sammen, men vi synes, at vi behandler de syge godt,« siger hun, og understreger, at man har været meget glade for Carsten Herfelts indsats ved politiet.

Nedlægger funktionen

Og efter Carsten Herfelts opsigelse har Rigspolitiet valgt at tage hele området op til revision, hvilket betød en nedlæggelse af personalelæge-funktionen.

Det sker blandt andet, fordi mange sagsgange er blevet elektroniske – f.eks. kan speciallægernes elektroniske erklæringer sendes direkte til Helbredsnævnet. Fremover skal de afklarende samtaler ske i dialog mellem leder, medarbejder og egen læge.

Carsten Herfelt selv tror, at det bliver sværere for de syge medarbejdere at få et godt forløb.

»Jeg tror, at man har tænkt, at man kunne spare personale-lægen væk, for hvorfor skulle man have den funktion, når man har egen læge? Som praktiserende læge ved jeg bare selv, at man ikke umiddelbart har kendskab til, hvad det indebærer at være ansat ved politiet. Efter min mening går der noget vigtig viden og tryghed tabt ved at nedlægge personalelæge-funktionen i forbindelse med sygesamtaler, og jeg tror, at det bliver svært for dem, der er kommet i klemme,« siger han.

Selv bruger han nu sin tid på at arbejde som lægekonsulent ved Gladsaxe og Hillerød kommune, og han er glad for at få mere ro på sin hverdag.

»Det er først nu, at jeg har indset, hvor træt og udpumpet jeg egentlig var, når jeg kom hjem, fordi jeg skulle være så nærværende under syge-samtalerne, som bliver tungere og tungere lige i øjeblikket. Så det er nok meget godt, at jeg er stoppet nu. Det skulle bare ikke være sket på den her måde,« siger Carsten Herfelt.

Brænder for arbejdsmedicinen

Den erfarne personale-læge fandt tidligt ud af, at det var arbejdsmedicinen, han for alvor interesserede sig for.

I sit første sygehus-job i den lille by Frederiksværk væltede det ind med folk, der kom til skade på stålvalseværket, og siden har Carsten Herfelt bl.a. haft funktioner i Danmarks Rederiforening og i DSB, hvor arbejdsmiljø var hans fokus.

Efter 10 år som hospitalslæge og 10 år som praktiserende læge i Skovlunde, fandt han dog sin rette hylde hos Rigspolitiet.