Plejehjem stadig udfordret af medicinhåndtering: »Vi bliver ikke bedre af at blive tjekket i hoved og røv« Mange plejehjem har problemer med patientsikkerheden, viser en ny rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det største problem er håndtering og opbevaring af medicin, hvor næsten 60 pct. af plejehjemmene ikke lever op til standarden. Men STPS leder efter fejl og mangler forståelse for kommunernes hverdag, mener Torben Hollmann, centerchef for sundhed og ældre i Næstved Kommune.