Formand for akutlæger: Tilvalgsordning for skrottede vacciner vil stjæle tid fra akutte patienter Opgaven med at undersøge mulige bivirkninger hos borgere, der takker ja til en vaccine under den frivillige tilvalgsordning, vil ende hos landets akutmodtagelser, der i forvejen arbejder tæt på fuld kapacitet. Det risikerer at ramme de akutte patienter, vurderer formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, der helst havde set opgaven lagt ud i særlige klinikker til accelereret udredning.