som også mener, at dansk praksis skaber ulighed, da patienterne skal selv lægge ud for behandlingen.
EU’s patientdirektiv skal fremme det frie sygehusvalg ved at tillade patienter fra EU’s medlemslande at søge om behandling i et andet EU-land. Det er der imidlertid kun 83 danske patienter, der har gjort, siden direktivet blev vedtaget 1. januar 2014. Ventelisterne på en række specialområder i Danmark vokser, og derfor er det problematisk, at så få danske patienter benytter sig af muligheden for at blive behandlet i et andet EU-land, lyder kritikken i et nyt notat om patientdirektivet fra Tænketanken EUROPA, som er et uafhængigt og proeuropæisk tænketank, etableret af CO-industri og Dansk Industri (DI).
De enkelte medlemslande har frihed til at beslutte, hvordan direktivet skal fungere i praksis. Den danske regering og Sundhedsministeriet har valgt en stram politik på området, hvilket gør, at mange behandlinger kræver en såkaldt forhåndsgodkendelse. Det er især disse regler, der ifølge notatet går på kompromis med dansk standard for effektiv behandling og skaber problemer for de danske patienter.
»En dansker har langt sværere ved at komme til Sverige og få behandling betalt af den danske stat, end en svensker har ved at komme til Danmark,« lyder det i notatet.
I direktivet er det anført, at en forhåndsgodkendelse kan være relevant, hvis behandlingen kræver ‘højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur’ — men det er undtagelsen frem for reglen. I den danske fortolkning af direktivet er praksis vendt på hovedet, så alle behandlinger, der har karakter af specialfunktioner, kræver en forhåndsgodkendelse. Det gælder alt fra gynækologi og pædiatri til neurologi.
Regionerne er under pres
De omfattende danske krav om forhåndsgodkendelser lægger pres på regionerne.
Om en patient bliver godkendt til behandling i udlandet, er afgjort af, om ventelisten til behandlingen er for lang herhjemme. Der findes ikke en klar definition af ‘rettidig behandling’, og derfor er det regionernes opgave at tage stilling til de enkelte sager.
Regionerne fået tildelt fire mio. kr. i DTU-midler til at implementere direktivet samt informere patienterne om deres rettigheder.
Ifølge notatet har regionerne ikke løftet hverken den administrative eller den informative opgave godt nok:
»(…) tvivlsspørgsmål efterlader patienterne i en administrativ jungle. Derfor har meget få patienter overskud til at søge behandling i udlandet«.
Af notatet fremgår det, at der er store regionale forskelle i information og praktisk håndtering på patientkontorerne. Det er f.eks. kun på Region Midtjyllands hjemmeside, at retten til behandling i et andet EU-land er beskrevet som en del af det frie sygehusvalg.
Kontorchef i Danske Regioner, Janet Samuel, mener ikke, at patienterne efterlades i en ‘administrativ jungle’, men fremhæver, at regionerne har lagt meget arbejde i at oplære patientvejledere i de nye regler.
»Det er derfor ikke vores indtryk, at der er nogen videre forskel i praksis. Selvfølgelig tager det tid at implementere et juridisk og teknisk tungt system,« siger hun.
Janet Samuel forventer, at implementeringen bliver lettere, når regionerne på sigt får flere sager, som kan danne grundlag for praksis på området. Hun pointerer, at efterspørgslen fra borgerne indtil videre har været meget begrænset, både nationalt og i andre EU-lande, og at de rettigheder, direktivet giver, er ret begrænsede i deres anvendelse.
»Det forudsætter, at borgerne har gode sproglige kundskaber og økonomiske ressourcer. Det kan være vanskeligt at mobilisere det rette overskud, hvis man er syg og helst vil være i nærheden af sit hjem og sine pårørende,« vurderer Janet Samuel.
Denne dimension er også berørt i notatet fra Tænketanken EUROPA. Danmark har valgt at indføre et minimumskrav, som gør, at patienternes egen økonomi har betydning for deres udvalg af sundhedstilbud. En patient, som bliver behandlet i et andet EU-land, har ret til en refusion, der minimum svarer til, hvad behandlingen ville koste i Danmark, men patienten må forvente at skulle lægge ud for behandlingen selv.
