42,3. Så mange sygedage havde lægerne på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade på Rigshospitalet i gennemsnit for 3,5 år siden. Dengang var der problemer med rekruttering, vakante stillinger og dårligt arbejdsmiljø, og afdelingen var geografisk splittet med matrikler i Hornbæk og på Hvidovre Hospital.

Det var den opgave cheflæge Mette Lindelof overtog i foråret 2021, da hun skulle forene de to afdelinger frem mod indflytningen på Bodil Eskesen Centret i maj 2023.

»Det var meget turbulent i starten, men jeg vidste med det samme, at jeg ville lægge en anden ledelsesmæssig stil fra dagen, end jeg selv har mødt mange steder og skabe noget, der var rarere for lægerne at være i,« siger Mette Lindelof.

Man bruger så lang tid på sit arbejde, og jeg synes, at man har krav på at have et godt arbejdsliv

Mette Lindelof, cheflæge

Noget af det første hun gjorde var at ansætte Charlotte Rath som ledende overlæge, og sammen har de lagt en strategi.

»Det var der især brug for, fordi speciallægegruppen ikke trivedes særlig godt. Sygefraværet var så højt, at man slet ikke kunne regne med, hvem der var der, når man kom på arbejde og om ens speciallægekollega kom. Det var nærmest helt tilfældigt,« siger Charlotte Rath, der er leder af hjerneskadeområdet.

Krav på et godt arbejdsliv

I dag har de vendt situationen helt på hovedet. Sygefraværet ligger langt under det regionale måltal på 11,7 sygedage med et gennemsnit under 6,57 sygedage. Der er ingen vakante stillinger, der kommer jævnligt uopfordrede ansøgninger, og da afdelingen for nylig slog to uklassificerede stillinger op, fik de over 40 ansøgere.

»Selvfølgelig var rekruttering et problem, men det har især været et stort mål for mig at skabe et godt arbejdsmiljø for læger. Det har vi nu,« siger Mette Lindelof.

Som tidligere uddannelsesansvarlig overlæge og læge, der selv har haft det hårdt som yngre læge, har hun et særligt fokus på de yngste lægers trivsel. 

»Man bruger så lang tid på sit arbejde, og jeg synes, at man har krav på at have et godt arbejdsliv. Man træffer mange beslutninger og har brug for en ledelse, man føler sig tryg ved, og kolleger, man kan tale med,« siger Mette Lindelof.

På samme måde havde Charlotte Rath klare idéer om, hvilket slags sted Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade skulle være at arbejde.

»Det er rigtig svært at være småbørnsforælder og læge på samme tid, når der er en forventning om at præstere ud over 37 timer, hvis man gerne vil gøre karriere. Det var vi enige om, at vi gerne ville gøre anderledes, for det er træls.« 

De bedste forudsætninger

Sammen har Mette Lindelof og Charlotte Rath foretaget en række ændringer i, hvordan ‘man plejer at gøre’, fordi sammenlægningen af de to afdelinger var ‘en gylden mulighed’ for at gøre noget andet. I den proces har de set på at skabe en model for morgenkonferencen, der ikke er afhængig af, at ledelsesteamet er til stede, fleksibel vagtplan, uddelegering af flere ledelsesopgaver og bedre arbejdsvilkår for de yngste læger i uklassificerede stillinger.

Det sidste er de lykkedes så godt med, at næsten alle sammen gerne vil blive ud over det år, sådan en stilling er beregnet til. Men det får de ikke lov til. Måske med enkelte undtagelser, hvor de er blevet bløde om hjertet.

»Vi har lavet en principbeslutning om, at vi ikke giver forlængelser. Det er ikke godt for dem at blive, de skal ikke sumpe her. Vi vil give dem de bedste forudsætninger for at komme videre,« siger Charlotte Rath.

Det betyder blandt andet at reservelægerne i uklassificerede stillinger blandt andet får muligheden for både at forske og komme på kursus.

Ingen dukkede nakker

En af de ting, Mette Lindelof og Charlotte Rath har indført, er en mere fleksibel vagtplan, der giver lægerne mulighed for at komme senere eller gå tidligere, fordi de måske har morgensang i børnehaven, en lægetid eller noget helt tredje. Og ledelsen har tillid til, at det så går op i sidste ende.

Ledelsesteamet har opstillet simple regler for fleksibiliteten: Kolleger aftaler indbyrdes at dække ind for hinanden. Det må ikke påvirke patientbehandlingen. Det må ikke påvirke de andre faggruppers arbejdsgange. Man skal overholde de 37 timer om ugen og normtid i vagt.

»Som læge har det normalt være sådan, at hvis man ikke kunne komme før kl. 9 eller skulle gå tidligt, så har man dukket nakken og håbet at ingen så én, når man listede ind eller ud. Man skulle håbe på at gå under radaren,« siger Mette Lindelof.

Alternativet til at håbe på at gå under radaren har været at tage en hel fridag, fordi der ikke har været den fleksibilitet, mange andre tager for givet. Det behøver man ikke på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade.

»Vi er også meget åbne overfor, hvis nogle vil arbejde deltid. Det er selvfølgelig meget vanskeligere at lægge en vagtplan, når der er så mange forskellige ting, der skal tages hensyn til. Men jeg må bare sige, at det er det værd,« siger Charlotte Rath, der bliver suppleret af Mette Lindelof:

»Det er meget nemmere at drive en afdeling med glade medarbejdere.«

 Tilliden bliver belønnet

Indtil videre er deres tillid blevet belønnet. Faktisk oplever de jævnligt, at medarbejderne er så ordentlige, at de møder ind på en fridag, fordi de er gået et par timer tidligere en anden dag eller sidder til langt ud på aftenen. Kun en enkelt gang har de været nødt til at minde en medarbejder om, at skemaet skal hænge sammen for alle.

Den største udfordring har faktisk vist sig at være leder af det.

Jeg kan næsten ikke træffe en beslutning alene, fordi jeg har uddelegeret så meget

Mette Lindelof, cheflæge

»Vi har da haft nogle snakke nogle gange, hvor du måske har haft lidt mere lyst til at kontrollere det?« spørger Mette Lindelof sin kollega.

Og den er god nok, det har af og til været lidt svært for Charlotte Rath at give helt slip.

»Det har helt sikkert været mere angstprovokerende for mig at give det frit. Jeg var bekymret for, at folk ville misbruge det generelt, eller at der var enkelte, der ville udnytte det, så der var et ekstra pres på de få, der altid blev tilbage, men det er gjort til skamme,« siger Charlotte Rath.

Der er ikke nogen, der misbruger fleksibiliteten til at sove længe eller andre skrækscenarier, man kunne forestille sig. Til gengæld er både fleksibiliteten og tilliden blevet større.

»Der kan da godt være en enkelt dag, hvor det er lidt stramt, at en kollega går kl. 13, men der er stadig så stor fleksibilitet, at det dækker man bare ind. Men helt ærligt, så fylder det slet ikke så meget, som man kunne have ventet. Og dét er en af pointerne. Der er ikke nogen, der udnytter det. Til gengæld er de langt mere fleksible, når der så er sygdom eller andet,« siger Charlotte Rath.

Mere attraktive vilkår for yngre læger

I slutningen af 2023 besluttede Mette Lindelof og Charlotte Rath sig for, at de ville gøre noget særligt for de reservelæger, der er ansat i uklassificerede stillinger. De kaldte det ‘Nyt år, ny stil’.

Reservelægerne skal lave artikler under deres ansættelse for at kunne få deres næste ansættelse, men Mette Lindelof og Charlotte Rath bemærkede, at de havde svært ved at komme i gang og svært ved at afsætte fritid til det.

»Vi ville gerne hjælpe dem ved at skabe rum til at skrive. Så vi fik den idé, at hvis de kunne løbe lidt hurtigere i kortere perioder, så kunne vi give dem en uge hvert halve år til at få lavet en artikel i arbejdstiden i stedet for i fritiden. Det ville de gerne,« siger Mette Lindelof.

Reservelægerne bruger deres vagtfri uge på afdelingen, der til gengæld sørger for, at der er en supervisor i form af en ph.d.-studerende eller postdoc, der kan være vejleder og hele tiden hjælpe dem videre. Først kørte det som prøvehandling i et halvt år, og det var så stor en succes, at det stadig er sådan.

Til at starte med var det et værktøj til rekruttering, men selvom det ikke længere er en udfordring, så får det ikke ledelsesteamet til at nedlægge ordningen.

»Det er også noget med at give dem et ordentligt arbejdsliv. Det er vigtigt for os,« siger Charlotte Rath.

Reservelægerne har også fået 15.000-20.000 kr. til at indrette vagtværelset, så det passer med deres behov. Det betyder, at der er udsmykning på væggen og spa-stemning på badeværelset, mens de især har prioriteret sengen. Hver læge har desuden sin egen dyne, som de opbevarer i et skab indtil næste gang de har vagt. Det sparer lidt på vaskebudgettet, men vigtigere endnu har det givet lægerne et ejerskab.

Svært kontroltab med tydelige gevinster

Da Mette Lindelof og Charlotte Rath sammen satte sig for at sætte en ny retning, var det med udgangspunkt i en lægegruppe, der savnede en identitet og ikke løftede i flok. Det har krævet en rebranding af kulturen.

»Vi har løftet fagligheden og dermed kulturen. Det har været godt for lægerne, men også for patientforløb, økonomi og samarbejdspartnere,« siger Mette Lindelof.

Frisættelse er et af tidens buzzwords på Rigshospitalet, og det har de taget til sig i Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, hvor de har uddelegeret en lang række ledelsesopgaver til medarbejderne. Alt lige fra deltagelse i arbejdsgrupper i sundhedsstyrelsen til visitation, økonomi/budget og VIP-vejledninger (Region Hovedstadens vejledninger, instrukser og politikker) er flyttet fra cheflægen til andre speciallæger.

»Jeg har meget mindre magt, og jeg kan næsten ikke træffe en beslutning alene, fordi jeg har uddelegeret så meget. Nogle gange bliver jeg spurgt ‘Hvordan går arbejdet i den sundhedsfaglige udvalgsgruppe?’ Og så må jeg sige, at det ved jeg faktisk ikke, men det kan jeg finde ud af. Og så kan jeg da godt tænke, at de er i tvivl om, om jeg overhovedet har styr på min egen butik,« siger Mette Lindelof og griner højlydt.

Egentlig har de aftale om, at hun skal informeres løbende på mail, så hun er orienteret, men fordi hun overlader så meget ansvar til andre, kan det ske, at de glemmer det.

»Jeg skal lige have en reminder hvert halve år,« erkender Charlotte Rath.

Ud over bedre arbejdsmiljø, lavere sygefravær og nemmere rekruttering, har alle de nye tiltag også haft andre afledte effekter.

»Vi har fået noget så koldt og hårdt som en optimeret drift. Vi har fået en bedre økonomi i afdelingen og mere lean patientforløb, der er meget mere tilpasset den enkelte. Hårde resultater af bløde forandringer.«

 I sidste ende handler det hele selvfølgelig om patienterne, og de har virkelig fået gavn af, at langt flere beslutninger bliver truffet tæt på klinikken. Men det forbedrede arbejdsmiljø har også haft direkte gavn.

»Da jeg startede, måtte man flere gange om ugen ned og aflyse et ambulant program, fordi man var nødt til at trække ressourcerne til stuegangen på de indlagte akutte patienter. Programmer, der var planlagt flere dage i forvejen, hvor familien havde taget fri for at være af sted med dem. Nu sker det måske hver anden måned. Det er bare en kæmpe forandring,« siger Charlotte Rath.