I kølvandet på amputationsskandalen i Region Midtjylland har regionsrådsudvalget i dag på et ekstraordinært møde valgt at fyre den nu forhenværende koncerndirektør Ole Thomsen.
Læs Dagens Medicins dækning af amputationssagen i Midtjylland
Men det er ikke første gang, Ole Thomsen har været i modvind i sin karriere. Han er kendt for en effektiv ledelsesstil, der også kommer med en pris.
Veldrevet, men lav patienttilfredshed
Ole Thomsen var en relativt ung, men også meget stolt hospitalsdirektør, da han i januar 2001 på forsiden af Dagens Medicin blev beskrevet som en yderst effektiv og kompetent leder for det store midtjyske sygehus, Randers Centralsygehus.
Som hospitalsdirektør havde han stået i spidsen for en effektivisering af sygehusets arbejdsgange, produktiviteten var øget markant, og Finansministeriet havde i en analyse beskrevet sygehuset som et af landets mest veldrevne. Men, måtte Ole Thomsen dengang vedgå, høj effektivitet og produktivitet kom med en pris: Sygehuset scorede lavt på patienttilfredshed blandt sygehusene i det daværende Århus Amt.
Da Dagens Medicin i februar 2002 besøgte Randers Centralsygehus, var billedet det samme: Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde sikret de mest produktive sygehuse kontant afregning i klingende statsmønt, og Ole Thomsen havde hurtigt taget ideerne bag den såkaldte Løkke-pose til sig.
Sygehusets produktion kørte i højeste gear, ventelister blev afviklet, og udadtil kørte sygehuset som en velsmurt maskine.
Indadtil var billedet et andet: År med høj produktion havde drænet personalet for kræfter, arbejdsglæden fulgte en stejl nedadgående kurve, og Ole Thomsen måtte bede amtsledelsen om flere penge til mere personale og udstyr.
Ry for frygtbaseret ledelse
Medarbejdere, der var utilfredse med arbejdsforholdene på regionens sygehuse og Ole Thomsens ledelsesstil, har siden fulgt ham gennem store dele af hans videre karriere som sygehusdirektør i Aarhus og koncerndirektør.
Mange vil givet indvende, at en topleder i sundhedsvæsenet altid vil stå for skud – alene for at være topleder – men i Ole Thomsens tilfælde har retorikken i hans næsten 12 år som koncerndirektør været ekstra hård.
En lang række sager i regionen har givet Ole Thomsen et ry for at køre en frygtbaseret ledelse, hvor de ansattes ytringsfrihed har trange kår. Frygt for sanktioner, hvis man som ansat i regionens sygehusvæsen offentligt kritiserede problemer på arbejdspladsen, fik i foråret 2020 220 medarbejdere fra Regionshospitalet i Silkeborg til at sende en bekymringsskrivelse til regionsrådet.
Bekymringsskrivelsen kom bl.a. som en reaktion på en række fyringssager, som især ramte sygehusene under Hospitalsenhed Midt i regionen (Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive, red.).
Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen og sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen blev i 2018 fyret, fordi de offentligt havde kritiseret regionsledelsens forslag til en spareplan.
Overlæge på børneafdelingen i Viborg Birgitte Hertz blev fyret, fordi hun havde sat spørgsmålstegn ved den nye afdelingsledelse.
Overlæge Jes Sandermann blev efter egne ord fyret, fordi han offentligt kritiserede fagligt uforsvarlige forhold inden for karkirurgien i Viborg.
Officielt står hospitalsledelserne bag fyringerne af Hertz og Sandermann, men Ole Thomsens navn spøger i baggrunden.
Fyringen af Ulrich Fredberg som ledende overlæge for Diagnostisk Center på Regionshospitalet i Silkeborg i foråret 2020 handlede formelt om, hvorvidt hospitalet havde handlet korrekt ved at tilbyde patienter med mistænkt lungekræft undersøgelse med lavdosis-CT, men blev af mange opfattet som Ole Thomsens personlige vendetta mod en ledende medarbejder, der i rollen som regionsrådspolitiker var én af de skarpeste kritikere af Ole Thomsens ledelsesstil.
Selv har Ole Thomsen gentagne gange afvist, at der var problemer med hans ledelsesstil, eller at han ikke anerkendte de ansattes ret til at ytre sig frit.
Hvorfor nu?
Anders Kühnau (S) har i sine år som regionsrådsformand holdt hånden over Ole Thomsen, så hvorfor kommer fyringen nu? Amputationsskandalen har givet vis skadet regionen, og sagen vil både i forhold til befolkningen og rent økonomisk forfølge regionen i de kommende år.
I sidste ende har fyringen formodentlig været en politisk vurdering af, at Ole Thomsen havde svigtet sit ansvar for kvalitetsarbejde og hospitalsplanlægning i regionen.
For første gang måtte Kühnau offentligt vedgå, at han ikke var tilfreds med Ole Thomsen. Koncernledelsen havde ikke opfanget og reageret på advarsler fra det regionale specialeråd for karkirurgi, der i 2019 i et høringssvar gjorde opmærksom på, at kapacitet og patientsikkerhed var alvorligt truet, og at regionen havde et alarmerende højt antal amputationer af patienter med åreforkalkning i benene.
De advarsler burde Ole Thomsen ikke have overset. Det rammer nu regionen – og Ole Thomsen – som en boomerang.
Det var på tide, at en så egocentrisk leder blev fyret. Dygtige medarbejdere har han skubbet ud på et sidespor, udelukkende for magtens skyld og uden at tænke på patienternes bedste. Denne sag bekræfter bare, hvor vigtigt det er, at vi som læger står sammen og giver den retfærdige modstand, når der er andre præmisser, end fokusering på patientens bedste. Vigtigt at vi som læger altid råber op, hvis der er en anden agenda end focus på den bedste patient behandling. Desværre er han ikke den eneste med psykopati lignende egenskaber blandt mange djøf’er.
Mvh
Holger M. Sejersen, overlæge
Skadefryd er en dejlig fornemmelse. Sjældent har den været mere på sin plads end nu. I en tid, hvor sundhedsvæsenet set fra enhver tænkelig vinkel er i opløsning både kapacitetsmæssigt personaletilfredshedsmæssigt og hvor en rekordstor andel af arbejdstiden går med at sikre sin ryg mod djøf’erne, kan vi se tilbage på mængden af kampe og advarsler fra det arbejdende folk. Det er gået ligesom alle kyndige har spået, ligesom eksperter frygter et selvforstærkende klimasammenbrud, som pludselig kan overrumple uden mulighed for at gribe ind og vende sammenbruddet. Kühnau, som passende kunne tage samme vej, har jo været en modstander af personale af alle slags i umindelige tider og er hovedarkitekten bag sammenbruddet i almen praksis, som har færre læger nu end for 10-15 år siden. Der er jo tale om en irreversibel proces, hvor nybagte speciallæger i almen medicin vælger at arbejde 2-3 dage/uge fordi de frygter egen praksis. Dette er vel det bedste konkrete eksempel på hvor galt det kan gå når presset mod en gruppe bliver for stort.
Måske der er et job til Ole Thomsen i et mindre lokalbryggeri i Midtjylland.
Regionsformand Anders Kuhnau bør også være selvskrevet til fyring.Han har gennem mange år forsvaret Ole Thomsen.Han forsvarer sig med at han aldrig har haft informationer om den karkirurgiske skandale.Det er nok tvivlsomt om han taler sandt.Men uanset hvad,må man formode,at han som regionsformand ved,hvilke nøgletal,man skal kontrollere og kvalitetssikre,herunder de tal der afspejler behandlings kvaliteten.I hans position burde han selv have opsøgt disse tal.Han virker jo fuldstændig inkompetent,når han ikke har gjort dette,og forsvarer sig med, at han ikke har modtaget disse tal!!
Holger M.Sejersen,overlæge
Helt enig i de 3 ovenstående.
Desværre har han fortsat formået at mele sin egen kage med mere end 6000 000kr i fratrædelse
Han skulle skamme sig!