Et interkontinentalt udvalg med dansk deltagelse har fredag offentliggjort en ny konsensus-rapport med anbefalinger til behandling af type 2-diabetes.
Rapporten, der er udarbejdet i fællesskab mellem den europæiske sammenslutning for forskning i diabetes, EASD, der i disse dage afholder kongres i Berlin, og den amerikanske, ADA, er baseret på den seneste forskning inden for området.
»Vi har fået gennemgået flere tusinde rapporter, hvilket er et kæmpe arbejde. Derfor er det fornuftigt, at vi gør det i fællesskab,« siger professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen Peter Rossing, der er en af fire europæiske deltagere i udvalget.
Den nye rapport er den tredje af sin slags, der er udarbejdet i fællesskab mellem ADA og EASD, og et udkast af den blev præsenteret ved ADAs kongres i februar.
Den første konsensusrapport, der kom i 2012, anbefalede forskellig medicin, men den prioriterede ikke mellem de mange forskellige metformin-alternativer, som kan anvendes som andenlinjebehandling.
Den anden rapport, der kom i 2015, havde fokus på individualisering af mål for behandlingen, men kunne heller ikke hjælpe med at vælge imellem de forskellige typer af andenlinje-præparater.
I den tredje af nyeste udgave af rapporten, der altså er blevet offentliggjort fredag, er det individuelle fokus styrket og blevet suppleret med konkrete lægemiddelanbefalinger i forskellige scenarier.
»Det nye er, at man skal begynde med at vurdere patientens personlighed, sundhedskompetencer og -behov, komorbiditet og senfølger – og ud fra det skræddersy en behandling,« siger Peter Rossing.
Flowcharts for det meste
Rapporten indeholder desuden en række flowchart: Gør ét forhold sig gældende, går du én vej, gør et andet sig gældende, går du en anden, og gør begge, går du måske en tredje.
Hvis patienten har hjerte-kar-sygdom, anbefaler rapporten, at der, efter metformin, skrides til en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptoragonist, som har vist hjertebeskyttende effekt (rapporten indeholder konkrete forslag til præparater, der har det).
Har patienten hjertesvigt, foretrækkes en SGLT-2-hæmmer, sekundært en GLP1-receptoragonist. Det samme gør sig gældende, hvis patienten har nyresygdom.
»Vi har lavet anbefalinger til mange forskellige scenarier. Hvad gør man for eksempel, hvis patienten ikke har hjertesygdom, men gerne vil tabe sig? Det svarer vi på, og vi kommer med bud på, hvordan man kan kombinere forskellige præparater i de tilfælde, hvor det kan være relevant,« siger Peter Rossing.
Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin udgav tidligere i år fælles danske guidelines til behandling af type 2-diabetes. Det nye i forhold til disse er, at de nye internationale guidelines indeholder mere information om livsstil, uddannelse af patienterne, den individuelle behandling og forhold omkring hjertesvigt og nyresygdom.
»Dette er ikke en erstatning for de seneste danske guidelines. Men jeg regner med, at vores rapport vil blive brugt som guideline i visse lande og som inspiration til egne guidelines i andre,« siger Peter Rossing.
»Men der vil nok være forhold fra vores guidelines, særligt omkring livsstil og vurdering af patientens sundhedskompetencer, som kan implementeres direkte i Danmark,« slutter han.
Konsensusrapporten kan læses i sin helhed på Diabetologica.
