Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning. Den nye strategi indeholder bl.a. mere patientinddragelse, forskning i kommunikation og flere midler til forskningen. Derudover ønsker regionen også at øge både antallet af forskningsaktive og publikationer med fem pct. om året. »Odense Universitetshospital har i hele regionens levetid været et naturligt omdrejningspunkt for forskningen i regionen og vil fortsat være det, men med den nye strategi får vi skabt endnu stærkere forskningsmiljøer på de øvrige sygehuse. Det gør vi...