Patienter med fremskreden kronisk nyresygdom lider af forringet knoglekvalitet og knogletæthed. Det øger deres risiko for knoglebrud fire til seks gange i forhold til baggrundsbefolkningen. Alligevel er der på grund af kompleksiteten i forhold til diagnosticering og behandling af osteoporose hos patienter med fremskreden kronisk nyresygdom ingen klare retningslinjer for netop diagnose og behandling. Det efterlader denne patientgruppe i høj risiko for at blive ramt af et potentielt livstruende knoglebrud. I et forsøg på at skabe et paradigmeskifte inden for...