Overlæge og dr.med. Martin Lind fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er ny klinisk lærestolsprofessor på Institut for Klinisk Medicin. I sin nye stilling vil han udbygge forskningen inden for det ortopædkirurgiske område med særligt fokus på forskning i idrætsskader. Martin Lind er ortopædkirurg og forsker inden for det idrætstraumatologiske område, som primært omhandler behandling af knæskader i form af skader på korsbånd, ledbånd, menisk og brusk. Den nye lærestolsprofessor arbejder bl.a. med at udvikle nye operationsteknikker til behandling af...