Region Nordjylland har ansat de første fire læger til et nyt initiativ om sammenhængende uddannelsesforløb. Initiativet er en femårig forsøgsordning inden for fire specialer, der skal tiltrække læger under uddannelse til speciallæge i regionen. Line Møller Lybech er blandt de første læger til at besætte en af de i alt ti årlige sammenhængende KBU-, intro- og hoveduddannelsesforløb. De er fordelt med fire i almen medicin, fire i psykiatri og to i kirurgi, og der er garanti for at blive i...
