Ni praktiserende læger sidder i corona-karantæne
Coronavirussen COVID-19 har sendt ni praktiserende læger, en ansat og to uddannelseslæger hjem i karantæne. Indtil videre er ingen af dem bekræftet smittede.

Ni praktiserende læger sidder i corona-karantæne Stiger antallet kraftigt, skal karantænereglerne for læger muligvis ændres, lyder det fra PLO-formand. Indtil videre kan almen praksis dog godt følge med, selvom arbejdsgangene er ændret hos de fleste.

Det er ikke længere kun de praktiserende lægers telefonlinjer, der belastes af coronavirussen COVID-19. 

Ni praktiserende læger, en ansat læge og en introlæge samt en uddannelseslæge er blandt de 1.231 personer i Danmark, der i øjeblikket befinder sig i karantæne for sygdommen herhjemme.

Det oplyser PLO og understreger samtidig, at tallet formentlig er endnu højere, da det baserer sig på lægernes egne frivillige tilbagemeldinger til organisationen. 

»Indtil videre er antallet på niveau med almindelig sygdom. Men det er klart, at stiger antallet af karantæneramte læger kraftigt, hvilket man godt kan have en formodning om, så vil det være med til at presse sundhedsvæsenet,« siger Christian Freitag, formand for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Og skulle det ske, bør det måske give anledning til, at myndighederne begynder at skrue lidt på karantænereglerne for landets læger.

»Læger som er arbejdsdygtige og ikke viser tegn på sygdom, skal vi måske se lidt anderledes på, end vi gør i dag. Går vi fra en situation, hvor vi inddæmmer til pludselig at dæmpe og håndtere, giver det måske ikke længere mening at sende alle læger med en potentiel historik hjem. Men ligesom alle andre følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger,« siger Christian Freitag.  

Arbejdsgangene ændres

Selvom antallet af karantæneramte læger altså endnu ikke udgør en mærkbar del af kapaciteten i almen praksis, har COVID-19 alligevel formået at lægge beslag på en stor del af ressourcerne, oplyser lægeformanden. 

Det har tvunget de fleste praktiserende læger til at ændre på deres arbejdsgange.  

»Vi er allerede igang med at prioritere vores lægeopgaver anderledes end normalt. For at kunne følge med presset på telefonerne, er det eksempelvis ikke kun sekretærerne, men også lægerne som besvarer opkald,« siger Christian Freitag. 

»Klinikkerne griber det forskelligt an, men jeg har indtryk af, der er heftig gang i omrokeringen de fleste steder,« siger Christian Freitag. 

Alt for meget ventetid

De seneste uger har ifølge Christian Freitag vist, at landets hospitaler og almen praksis har et stærkt samarbejde.

Men som praktiserende læge har han stadig en enkelt bøn til landets regioner.

»Vi skal have nogle bedre kommunikationslinjer bagud. Når vi ringer ind til de infektionsmedicinske afdelinger, venter vi ind i mellem i halve og hele timer. Regionerne arbejder med det og setuppet er forskelligt, men ventetiden belaster rigtig mange klinikker. Min kollega sad den anden dag i kø som nummer 20 i tre kvarter og blev hægtet af grundet travlhed, da hun var nummer fire i køen,« siger Christian Freitag.

Kommentarer

  1. Hvordan passer det med at “skrue på karantæne reglerne” ( for læger)med at der er en vis del med meget moderat sygdom/ evt raske smittebærere- så udsætter man vel de svageste( ældre pttmm) forøget risiko, for smitte…eller?

  2. Som det er lige nu :
    Ved symptomer … fra øvre luftvej , skal vi gå hjem !! også selvom vi ikke har feber !
    Vi kan IKKE blive testet med kun “lette “symptomer !!!
    dvs mange vil efterhånden være i karantæne for banale viralia uden der er grund til dette
    Jeg forstår ikke at vi ikke som sundheds personale har mulighed for at blive testet !!!!
    jeg tænker det kan ende i et “ system kollaps “
    Er ovenstående noget man ser på at ændre ?

Skriv kommentar