Så blev rengøringen det næste alvorlige kritikpunkt mod landets sygehuse. Svineriet blev bragt op af DR, men sagen er jo gammel som Metusalem. Efterfølgende har landets mikrobiologer hævet deres pegefingre – patienterne kan dø af den elendige hygiejne. Det er sandt, og derfor kan man undre sig over to ting. For det første er det ubegribeligt, at hygiejnen ikke forbedres. For det andet, at de sundhedsprofessionelle, herunder ikke mindst lægerne, har villet finde sig i, at rengøringen er sparet væk...