Læger i gabestok skal kunne anke Offentliggørelse af påtaler til læger er problematisk, fordi det vil være svært for mange at vurdere, hvor graverende en sådan påtale er

For nylig skrev Birthe Rønn Hornbech i en artikel i Kristeligt Dagblad, at vi i Danmark har et to-retssystem. Det vil sige, at en byretsdom kan ankes til en landsret, eller en landsretsdom kan ankes til Højesteret.

Det gælder åbenbart ikke alle steder og ikke, hvis en læge har fået tildelt en næse af  Patientklagenævnet. Er det rimeligt?

Hvis en læge har fået tildelt en næse med stemmerne to mod en – eller tre mod to – (jeg er ikke helt sikker på, om der er tre eller fem i klagenævnet) – kan den afgørelse ikke siges at være entydig og klokkeklar. Når man tager i betragtning, at nogle i klagenævnet er lægfolk – ikke-læger  – må man også regne med, at de nok er hurtigere til at give en læge en næse, end læger er.

Når nævnet er flere måneder om at finde ud af og vurdere, om lægen har handlet forkert, og hvordan han burde have handlet, bliver sagen endnu mere grotesk. Lægen har i mange tilfælde skullet træffe en beslutning her og nu, og det kan vel være meget vanskeligt for nævnet at sætte sig ind i den situation, hvor der kan være mange hensyn at tage i betragtning, og som spiller ind på beslutningen.

Det vil være svært for mange mennesker at forstå og vurdere, om en næse – påtale – er rimelig eller ej, og hvor graverende den er. Så hvorfor skal den offentliggøres?

Skal læger kunne sættes i gabestokken, må det være et ufravigeligt krav, at de har ret til at anke en påtale og få den vurderet af en anden instans, der er uafhængig af den første.

Ernst A. Jacobsen, Speciallæge i kirurgi, Tarm

Skriv kommentar