Jeg står i akutmodtagelsen i Aalborg. Klokken er ét om natten, og den næste patient triller ind ad døren med ambulance. En 85-årig kvinde fra et plejehjem i Gug. Hun er dement, urolig og kan ikke svare på, hvorfor hun er her. Hun vil allerhelst bare hjem. Hun hedder Kirsten og ligger her alene. Når jeg kigger på den lille snip tekst på min skærm, kan jeg se, at der står: ‘Plejehjemsbeboer. Dement. Konfus. Sengeliggende. Personale bekymret. Stabil på vitale parametre’.
Jeg synes, at det er helt skørt, at vi i Danmark sætter tekniske barrierer op for hinanden i sundhedsvæsnet i stedet for at dele data
Det giver mig lidt information, men jeg ved stadig ikke, hvorfor patienten er blevet sendt på sygehuset. Hvorfor er personalet bekymret? Hvor længe har hun været sengeliggende? Hvordan er hun til daglig?
Jeg forsøger i ti minutter at ringe til plejehjemmet, men ingen tager telefonen. Jeg kigger i journalen. Det seneste notat er fra fem måneder siden, hvor patienten var indlagt med COVID-19. Intet siden.
Sektorovergange er notorisk svære i sundhedsvæsnet. Jeg ved, at der ligger data og notater om Kirsten i kommunens systemer, men jeg kan som læge ikke få adgang til dem – selvom de ville kunne højne kvaliteten af den behandling, jeg ville kunne give. Jeg ville hurtigere kunne undersøge hende, iværksætte behandling og reagere på afvigende tilstande. Jeg synes, at det er helt skørt, at vi i Danmark sætter tekniske barrierer op for hinanden i sundhedsvæsnet i stedet for at dele data.
Hver gang patienten overgår fra det ene behandlingssted til det næste, er der en risiko for, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle ikke kan få adgang til alle oplysninger om tidligere eller igangværende behandlinger.
Et sammenhængende sundhedsvæsen
Hvis patienterne skal have den bedste behandling, bør vi altså også sikre, at fagpersoner har adgang til alle nødvendige oplysninger fra andre dele af sundhedsvæsenet.
Lægeforeningen vil derfor opfordre Sundhedsministeriet til hurtigst muligt at etablere landsdækkende adgang til relevant patientdata. Data skal være samlet ét sted, og det skal være let tilgængeligt og overskueligt for sundhedspersoner, der har behov for at tilgå det.
Det vil kunne spare på sundhedsvæsenets ressourcer, da en del unødige undersøgelser og behandlinger kan undgås. Et bedre overblik over patientens forløb ved skift mellem sektorer kan også forventes at reducere unødige indlæggelser eller genindlæggelser og samtidig sikre en mere præcis diagnostik og rettidig behandling.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil patienterne i sidste ende forhåbentlig også få en oplevelse af et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de ikke skal starte forfra, når de i deres behandling skal overgå fra den ene sektor til den næste.
Arrggghhh, det skrev du bare ikke Søren Niemi Helsø.
Ved du at ude i virkeligheden er der plejehjem som ikke har nogen sygeplejersker ansat og ikke har dansktalende personale i nattevagt?
At notatet du gerne ville kunne åbne i Cura kunne være “Hondt i mave nu, udkast, stix i ble dårilg”. Din case demonstrerer et langt større problem : Patienter der ikke kan tale skal ledsages af en der kan.