Peter Treufeldt ligner ikke en, der står med det ene ben ude ad døren. Reolen på hans kontor på fjerde sal er stuvende fuld af tunge bøger om psykiatriske diagnoser og ledelsesstrategi, og den lægefaglige vicedirektørs blomstrede skjorte sender signal om, at han føler sig hjemme på Kristineberg 3 på ydre Østerbro. Det er ikke så mærkeligt. Det administrative hovedsæde for Region Hovedstadens Psykiatri har været hans ’andet hjem’ de sidste ni år, men nu er det slut. 1. september  overdrager Peter Treufeldt stafetten til psykiater Ida Hageman, som efter tre måneders overlevering får ansvar for den sundhedsfaglige udvikling af psykiatrien i Hovedstaden.

»Det er et godt princip at gå, mens legen er god. Det synes jeg, at den er nu! Vi er kommet langt med de visioner, jeg havde, da jeg tiltrådte. Men selvom min beslutning om at træde tilbage har været i proces længe, er den stadig forbundet med vemod. Jeg synes jo, at jeg giver Danmarks mest interessante psykiaterjob videre til min efterfølger,« siger han.

Jeg har levet af kritik de sidste ni år

Han understreger, at han ikke har haft travlt med at komme af sted.  Slet ikke. Beslutningen om at gå på pension er udtryk for, at han ikke er »helt ung længere« – og at Hovedstadens Psykiatri vil nyde godt af nye hænder og øjne, lyder det.

De ni år med taktstokken i hånden har – til Peter Treufeldts glæde – kastet mange udviklinger af sig, som han er stolt af: Psykiatriske patienter skal ikke længere vente måneder på at blive udredt og behandlet, arbejdet med psykiatri-pakkerne har optimeret og ensartet behandlingstilbuddene og sat psykoterapi på dagsordenen. Indførelsen af den centrale visitation har bidraget til mere lighed i sundhed i psykiatrien, og uddannelsen af specialpsykologer har, ifølge direktøren, styrket specialets tværfaglighed. Endelig er der i perioden taget afgørende skridt i retning af mere brugerinddragelse, bl.a. gennem repræsentationen af patienter og pårørende i strategiske og besluttende fora under direktionen.

Kommunerne skal løfte

Peter Treufeldt er ikke kun optimist, han er også realist. Han påstår ikke, at alt i Hovedstadens psykiatri kører på skinner. Nedlægningen af sengepladser på de psykiatriske hospitaler er et af disse problembørn. Tal fra Danske Regioner viser, at der på landsplan har været et fald i antallet af psykiatriske senge fra 3.287 pladser i 2007 til 2.905 pladser i 2016, mens der fra 2011 til 2016 er sket en stigning i antallet af patienter i behandling i voksenpsykiatrien fra 97.000 til 120.000 patienter (25 pct.).

Peter Treufeldt forstår, hvorfor Overlægerådet med jævne mellemrum udtrykker bekymring over reduktionen af sengekapaciteten, men han mener, at den offentlige diskussion er for unuanceret – og derfor til tider bliver destruktiv.

»Politikernes ambition om at etablere en psykiatri, hvor patienterne ikke skal bo på hospitalerne, men ude i kommunerne, deler jeg, da jeg mener, at det er forudsætningen for, at de psykiatriske patienter kan leve et så normalt og værdigt liv som muligt. Desværre er forudsætningerne for denne udvikling endnu ikke til stede, da kommunerne ikke kan tilbyde mennesker med langvarig psykisk sygdom de hjælpemidler og de plejetilbud, de har brug for,« siger Peter Treufeldt og fortsætter:

Lighed mellem psykiatri og somatik får vi ikke, før finanslovens ramme udvides

»Så når du spørger mig, om grænsen for, hvor få sengepladser psykiatrien kan klare sig med er nået, er svaret ikke ligetil. Som det ser ud nu, er der ikke investeret nok i kommunale tilbud. Der mangler psykiatrifaglig ekspertise på institutionerne, og patienter i eget hjem har ikke tilstrækkelig adgang til bostøtte. Derfor ser vi gentagne genindlæggelser. Fortsætter det, har vi ikke senge nok. Var forudsætningerne på plads, er min vurdering, at vi kunne vi nøjes med færre senge, end vi har i dag.«

Det bør nævnes, at antallet af intensive senge i Region Hovedstaden er steget, da almene senge er blevet konverteret til intensive senge. Hovedstaden har desuden markant flere psykiatriske sengepladser pr. 1.000 borgere end de andre regioner.

At få gang i den kommunale psykiatri, mener Peter Treufeldt, er et politisk anliggende. Der skal en samlet politisk prioritering af området til, hvis kommunerne skal gøre sig forhåbning om at løfte den opgave, de i princippet allerede er blevet pålagt.

»Situationen er uheldig. Den gøder jorden for fordomme om, at psykiatriske patienter er farlige og nødt til at være fastspændt. Jeg tror, at fordommene om psykiatrien ville reduceres, hvis de kommunale tilbud blev styrket,« siger Peter Treufeldt.

Åbenhed er et hjertebarn

Kommunerne er, ifølge Peter Treufeldt, også en afgørende brik i forhold til at skabe lighed mellem somatik og psykiatri. At en betydelig del af psykiatrien finansieres af midlertidige projektmidler, begrænser muligheden for langvarige, strategiske udviklingstiltag i samarbejde med kommunerne. Det får vægtskålen til at tippe til fordel for somatikken.

»Lighed mellem psykiatri og somatik får vi ikke, før finanslovens ramme udvides. For indtil da er det ikke muligt at sikre, at kommunerne gør lige så meget for de psykiatriske patienter som for de somatiske. Vi har også brug for flere ressourcer til at bedrive forskning i nye behandlingsmetoder,« siger Peter Treufeldt.

Åbenhed er en anden vigtig brik i ‘lighedsprojektet’. Det lærte Peter Treufeldt på den hårde måde, da han i 2012 fik en skriftlig påtale fra regionen for at tilbageholde informationer for regionspolitikerne om den massive overmedicinering af psykotiske patienter, der foregik på Psykiatrisk Center Glostrup. En sag, der trak en hale af negativ omtale efter sig, og som stadig i dag kaster en skygge over Peter Treufeldts ni år i vicedirektørstolen.

»Jeg vurderede, at det var bedst at vente med at melde noget ud, til jeg havde flere oplysninger, og dermed mulighed for at foretage dybdegående ændringer på PC Glostrup. Det var en fejl, og jeg ville ønske, at jeg havde håndteret sagen anderledes,« siger han og fortsætter:

»Glostrup-sagen udviklede sig lynhurtigt til en pressestorm af en størrelse, jeg hverken før eller siden har oplevet. Vi blev afkrævet nu-og-her-svar – beskudt alle steder fra – og havde slet ikke tid til at undersøge og diskutere de ting, vi skulle forholde os til, ordentligt. Det var en sag, jeg ikke ønsker for nogen at skulle stå igennem.«

Personligt lærte Glostrup-sagen vicedirektøren værdien af at have kompetente og støttende kolleger omkring sig i belastede situationer – kolleger, der også er der, når man træder forkert. Om end sagen er forbundet med anger og fortrydelse, vurderer Peter Treufeldt, at den har bidraget til at sætte fokus på vigtigheden af åbenhed i psykiatrien. Åbenhed om data, strategi og udviklingstanker. Opgaven har været at skabe de bedste vilkår og muligheder for de psykiatriske patienter, og det indebærer, at borgere og politikere skal have mulighed for indsigt, hvis de ønsker det – lige så meget, som loven tillader det, siger Peter Treufeldt.

»Transparens er det vigtigste våben i kampen mod stigmatisering af psykisk sygdom og psykiatrisk behandling. Og afgørende, hvis politikerne skal forstå, hvorfor det er vigtigt at allokere ressourcer til psykiatrien. Ellers bliver det enkeltsager om overfald på bosteder, som maler billedet af psykiatrien.«

Kontoret ud i virkeligheden

Interessen for ledelse var det, der i sin tid trak Peter Treufeldt væk fra det kliniske arbejde og ind i en administrativ stilling. Beslutningen har han ikke fortrudt, selvom tanken om ikke længere at være ’klinisk skarp’ indledningsvis fik ham til at vakle en smule. En uddannelse i ledelse på Copenhagen Business School (CBS) og årene med ansvaret for den sundhedsfaglige udvikling af psykiatrien har fået ham til at konkludere, at manglen på klinisk skarphed med fordel kan erstattes af en stor tillid til de fagkompetencer, han omgiver sig med i det daglige.

»Jeg taler dagligt med mennesker, der er skarpere og fagligt mere kompetente, end jeg er. Det er min indstilling, at en god leder skal kunne tage imod råd. Om andre så mener, at jeg har været en god leder, det vil jeg lade andre udtale sig om,« siger Peter Treufeldt.

På samme ydmyge facon er han også påpasselig med at give gode råd til sin efterfølger: Det er op til Ida Hageman selv at vurdere, hvor hun mener, at kræfterne skal sættes ind. Han kan dog strække sig til at fortælle, at han selv har haft gode erfaringer med at flytte kontoret ud i virkeligheden og møde psykiatrien i øjenhøjde.

Glostrup-sagen udviklede sig lynhurtigt til en pressestorm af en størrelse, jeg hverken før eller siden har oplevet

»Nærvær er et nøgleord. Og så er det vigtigt at kunne lytte – også i de mest pressede situationer, hvor fløjene er trukket skarpt op. F.eks. kan det ikke nytte noget, at jeg bliver overvældet og glemmer at lytte til argumentationen, når jeg er til møde med Overlægerådet, som til tider kritiserer direktionens beslutninger i harske vendinger,« forklarer Peter Treufeldt og tilføjer:

»Jeg er ikke bange for kritik. Jeg har levet af kritik de sidste ni år. Kritik er godt. Det motiverer til dynamik og forandring. Min holdning er, at vi mennesker aldrig stopper med at begå fejl. Kritik tvinger mig til at kigge indad og tænke over, hvordan jeg kan gøre tingene bedre næste gang.«

Siden maj 2017 har meget af den kritik, Peter Treufeldt har lagt øre til, drejet sig om regionens nye it-system, Sundhedsplatformen (SP). Det er især det faktum, at det ikke er muligt at diktere vurderinger af patienter til sekretæren, som noterer dem i patientjournalen, der har fået psykiaterne på barrikaderne. En måling, som en overlæge fra Psykiatrisk Center Nordsjælland foretog i august sidste år, viste, at han bruger tre gange så lang tid på at skrive journalnotater ind i SP, som han tidligere brugte på at diktere. Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Torsten Bjørn Jacobsen, har udtrykt, at han frygter, at den ekstra tid, der bruges på at skrive i SP, gør de psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden og Sjælland til mindre attraktive steder at arbejde. Peter Treufeldt forstår noget af den kritik, der er rejst af SP, men han håber, at frustrationerne kan føre til en faglig udviklingsproces.

»Mit håb er, at psykiaterne vil engagere sig i at få de individuelle beskrivelser – som de i dag bruger alt for lang tid på at journalføre – omdannet til strukturerede data, der kan genbruges fra patient til patient. Det er et kæmpe arbejde, men jeg er overbevist om at det kan løfte kvaliteten i psykiatrien ved bl.a. at gøre det lettere at forske,« siger han.

Om han selv kommer til at være engageret i psykiatri de kommende år, ved Peter Treufeldt endnu ikke. Han regner dog med, at det første stykke tid af pensionisttilværelsen skal dedikeres til operature til Tyskland og Østrig, sommerhusprojekter og tid med ægtefællen – og så må vi se, hvad der så skal ske, slutter han.