UNDER OVERSKRIFTEN »GYNÆKOLOGIEN lider ingen skade« forsøger vicedirektør Klaus Godsk Kolberg i Dagens Medicin nr. 4/04 at berolige læserne med, at spareforslaget på amtssygehuset i Gentofte ikke vil få negative konsekvenser for det faglige niveau, hvad angår behandlingen af gynækologiske patienter. Det anføres således, at kun gynækologiske læger skal beskæftige sig med de gynækologiske patienter, uanset at sengeafsnittet skal integreres med dermatologisk sengeafsnit under dermatologisk afdelings ledelse. Glimrende, men der er vel næppe nogen, der har forestillet sig, at gynækologiske...