Kun få medicinallergikere findes med gængs test

Kun få medicinallergikere findes med gængs test Den tidligere anbefalede metode til at afsløre lægemiddeloverfølsomhed opdager ikke firefemtedele af alle tilfælde, viser nyt stort dansk studie, der allerede har udløst de første stærke reaktioner under en poster-session på EAACI.

Den gængse metode til at afsløre medicinallergi, hvor man først via en blodprøve tjekker om patienten har antistoffer imod lægemidlet og derefter giver patienten en enkelt pille af det mistænkte stof under observation hvis blodprøven er negativ, afslører kun en femtedel af alle dem, der er allergiske. Det viser et nyt dansk studie, hvis resultater blev præsenteret under en indledende postersession på EACCI-kongressen i aftes.

»Vores resultater viser, at man bliver nødt til at fortsætte behandlingen med medicin gennem flere dage. For rigtig mange af dem, der allergiske, reagerer ikke efter få timer, men først efter flere dage. Stopper man allerede efter den første pille, finder man kun de få, der har straksreaktioner og går altså glip af de mange, der udvikler senreaktioner,« siger Sara Fransson, der som medicinstuderende på Københavns Universitet har været primus motor på studiet og dermed også har fremlagt resultaterne derfra under en Junior Member Poster Session.

Resultaterne er opnået via et registerstudie, der gik ud på at analysere data fra en database over lægemiddelprovokationer, som er gennemført på klinik for allergi på Gentofte Hospital. Klinikken ændrede sin testmetode for fem år siden ved at tilføje forlænget provokation, der går ud på at give patienterne lægemidlet gennem længere tid svarende til det antal behandlingsdage, patienten oplyste der gik før reaktionen opstod. Ved at lave statistik på analyser af medicinprovokationer for i alt 1.913 patienter kunne hun dokumentere, at den nye metode som også har givet lignende resultater fra Allergicentret på Odense Universitetshospital, så absolut var bedst til at afsløre allergi over lægemidler.

Den nye danske model til test af lægemiddelallergi skabte en del debat under Sara Franssons præsentation, da den bryder med den måde, man håndterer problemet på andre steder i Europa. Det gælder i særdeleshed her i Sydeuropa, hvor man ikke, som i Danmark tester alle allergier ved hjælp af samme overordnede metode, uanset hvornår patienten reagerede under behandlingen med lægemidlet. I Sydeuropa anbefaler man i stedet at undersøge på forskellig måde for straksreaktioner og senreaktioner. Det danske studie satte spørgsmålstegn ved den sydeuropæiske fremgangsmetode, der forudsætter, at  patienterne husker korrekt om hvor længe der gik før reaktionen.  

»En lægemiddelallergiekspert fra Portugal, Eva Gomes, spurgte interesseret ind til, om vi havde undersøgt, i hvor høj grad der var overensstemmelse mellem hvad patienterne kunne fremkalde fra deres hukommelse og vores resultater. Men det er vi stadig ved at undersøge,« siger Sara Fransson og smiler.

Studiet, som Sara Franssons vejleder, Lene Heise Garvey, kalder for banebrydende, har i øvrigt også kastet mange andre nyopdagelser af sig, som f.eks. at det kun er 11 pct. af alle de folk, der går rundt og tror, at de har lægemiddelallergi, som rent faktisk har det. Størstedelen af dem, der reelt er allergiske over for lægemidler, reagerer på penicilliner og især de bredspekterede penicilliner som ampicillin og amoxicillin.

Skriv kommentar