Det såkaldte LEAP-studie (‘Learning Early About Peanut allergy’) var også på EAACI-kongressens næstsidste dag genstand for en livlig debat. Susanne Halken, professor på Syddansk Universitet og H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, kom på en ‘hot topic’ session med sin vurdering af studiet, og de erfaringer som kan drages af det. Og selv om Susanne Halken er kritisk over bl.a. design og inklusionsmåde i studiet, ser hun samtidig flere positive elementer. »LEAP underbygger reelt vores guidelines om at spædbørn kan få...