Først og fremmest vil vi gerne sige tak til Jan Trøst Jørgensen og Niels Westergaard for at give deres perspektiv på vores uddannelse i personlig medicin. Og for at bringe det farmaceutiske felt ind i den universitetsforankrede efter-/videreuddannelse, der er så central for vores Life Science-sektor og arbejdet med at skabe morgendagens personlige medicin.
Når det så er sagt, mener vi, at det rammer skævt, når kritikken går på, at uddannelsen ikke omfatter fag, der dykker ned i den meget specialiserede individualiseret farmakoterapi.
Vi er i tæt dialog med to af vores andre masteruddannelser, Master of Regulatory Affairs og Master of Industrial Drug Development, for at se på muligheder for en synergi med masteruddannelsen i personlig medicin
Masteruddannelsen er, som Jan Trøst Jørgensen og Niels Westergaard selv nævner det, nært koblet til den nationale strategi for personlig medicin, og der er har været en tæt dialog med Sundhedsministeriet om dens indhold, så uddannelsen sikrer ambitionen om forøget samarbejde mellem sundhedsvæsenet, Life Science-industrien og offentlige myndigheder, ligesom den skal skærpe samarbejdet mellem forskellige faggrupper, som f.eks. læger, bioanalytikere, molekylærbiologer og data scientists.
Uddannelsen giver derfor en bred introduktion til data- og omics-drevet medicin, herunder bl.a. et helt kursus om, hvordan der kan skabes evidens for effekten, og der er også andre kurser om etiske, juridiske og økonomiske problemstillinger. Den er tværprofessionel og henvender sig både til medarbejdere i Life Science-industrien, i sundhedsvæsenet og i et bredt felt af forskningsområder. Og den kan tages i sin helhed eller som enkeltkurser.
For at få en sammenhængende uddannelse med høj kvalitet, der kan leve op til både aftagerne og de politiske ambitioner, har vi truffet en række valg, når det kommer til indhold og fokusering. Det betyder bl.a., at individualiseret farmakoterapi ikke er en væsentlig del af den her uddannelse.
Når det er sagt, kan vi helt tilslutte os, at der er behov for efter-/videreuddannelse inden for personlige behandlinger, herunder regenerativ medicin og andre Advanced Therapy Medicinal Products (ATMP).
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er en central spiller på området og partner i reNEW, der forsker i udviklingen af bl.a. cellebaserede behandlinger. I samarbejde med DTU, der bliver vært for produktionsenheden CELLERATOR, Det Natur- og Biovidenskabelig Fakultet på KU og Lunds Universitet, er vi derudover i gang med at udvikle uddannelsestilbud på dette område.
Desuden er vi også i tæt dialog med to af vores andre masteruddannelser, Master of Regulatory Affairs og Master of Industrial Drug Development, for at se på muligheder for en synergi med masteruddannelsen i personlig medicin. Her ligger også perspektiver for efter-/videreuddannelse i den mere specifikke personlige behandling og koblingen til både sundhedssektor og Life Science-industri.
Det er derudover sandt, som Per Damkier skriver i sin kommentar til Jan Trøst Jørgensen og Niels Westergaards indlæg, at udbredt brug af individualiserede behandlinger foreløbig har karakter af undtagelsen og ikke reglen. Men der er i vores øjne grund til at tro, at individualiserede behandlinger indenfor bl.a. genterapi, cellebaserede behandlinger og målrettet immunterapi kommer til at spille en central rolle i fremtiden.
Samtidig giver den datadrevne medicin, som er en helt central del af masteruddannelsen i personlig medicin, muligheder for mere rationel og bæredygtig behandling med konventionelle lægemidler.
Det kan man allerede nu få indsigt i på vores masteruddannelse, som vi varmt vil anbefale Jan Trøst Jørgensen og Niels Westergaard at dykke yderligere ned i. Vi tror, at I vil blive overrasket over, hvor relevant den er.
Stor tak til Sisse Rye Ostrowski, Kim Bak Jensen, Lene Jørgensen og Jørgen Kurtzhals for at deltage i debatten om den manglende fokus på udvikling og anvendelse af lægemidler i den danske masteruddannelse i personlig medicin. Med overskriften ”Kritikken af masteruddannelsen i personlig medicin skyder ved siden af – men er samtidig yderst relevant” fornemmer vi en vis lydhørhed over for vores argumenter, men når forfatterne i forbindelse med uddannelsens indhold og fokusering skriver: ”at individualiseret farmakoterapi ikke er en væsentlig del af denne uddannelse”, er vi uforstående. En sådan udmelding tolker vi som, at forfatterne konkluderer, at individualiseret farmakoterapi er mere eller mindre irrelevant i forhold til personlig medicin. Set i et historisk perspektiv var ambitionen at sikre mere effektive lægemidler med færre bivirkninger udgangspunktet for det, vi i dag forstår ved personlig medicin.
Efter vores opfattelse spiller individualiseret farmakoterapi en stadig større rolle i patientbehandlingen, specielt inden for de onkologiske og hæmatologiske sygdomme, men også inden for en bred vifte af andre sygdomme, hvor brugen af prædiktive biomarkører er essentiel for at kunne tilbyde patienterne den mest optimale behandling. Eksempelvis for patienter med ikke-småcellet lungekræft findes der i dag en lang række godkendte lægemidler rettet mod specifikke molekylære mål. Behandling med disse lægemidler initieres ikke uden forudgående molekylær testning med et companion diagnostics assay (udstyr til ledsagende diagnosticering). Betragter man ligeledes de forskellige pharma- og biotech-virksomheders pipeline, vil antallet af lægemidler, der udvikles parallelt med et companion diagnostics assay, stige betydeligt i de kommende år. Når det drejer sig om de farmakogenetiske tests, så er der igennem de senere år akkumuleret evidens for, at disse biomarkører er et vigtigt værktøj til at forudsige effekt og bivirkninger af en bred vifte af lægemidler.
Når vi ser på beskrivelsen af de enkelte kurser i masteruddannelsen, både de obligatoriske og de valgfrie, forekommer ordene ”lægemiddel” eller ”lægemidler” ikke en eneste gang. Vi forstår, at forfatterne er af den opfattelse, at behandling med lægemidler har mindre betydning i forhold til personlig medicin, så er det alligevel svært for os at forstå, at der i uddannelsen ikke er blevet plads til et modul, der fokuserer på udvikling og anvendelse af lægemidler. Et større fokus på lægemidler ville kunne gøre uddannelsen mere relevant for bredere grupper af sundhedsprofessionelle og dermed også være med til at tiltrække flere medarbejdere fra blandt andet den danske life science-sektor. Efter vores opfattelse er det tæt på uforståeligt, at en dansk masteruddannelse i personlig medicin intet indeholder om udvikling og anvendelse af lægemidler. Hvis ideerne til et lægemiddelmodul for masteruddannelsen i personlig medicin mangler, stiller vi os gerne til rådighed.
Jan Trøst Jørgensen
Niels Westergaard
Kære alle,
Er kursusleder på evidens kurset på den omtalte master – og vil i den forbindelse gerne pointere at individualisering af brug af lægemidler naturligvis er en væsentlig del af masteren i præcisions (a.k.a. personlig) medicin. Det er jo en ren traver ved dette koncept: giv den rette medicin til den rette patient.
Hvordan det gøres er jo kunsten som de studerende oplæres i – fordi tankegangen er anderledes end ved de klassiske eksperimentelle forskningsmetodikker der bygger på sammenligning af grupper. Her er fokus på undergrupper/individer.
Noget siger at op til 30% af patienterne ikke får gavn af den medicin der gives. Skal ikke gør mig klog på om denne procent er korrekt, men sandt er det, at ikke alle der får en given medicin får et positivt udbytte heraf. Sådanne opgørelser laves i efterforløbet af behandlingen, og er en velkendt problemstilling. Det som pæcisionsmedicin gerne skal gøre er PÅ FORHÅND at identificere dem der ikke kan forventes (subsidiært forventes) at få gavn af behandlingen.
Når det er sagt er det også væsentligt at understrege at præcisionsmedicin er mere end at forbedre mulighederne for at vælge den rette medicin til den rette patient. Det er også at få afklaret strategien for hvilke lægemidler og iøvrigt andre interventioner (fx diagnostik og meget andet) der bedst bruges forebyggende og behandlingsmæssigt i et forløb.
Så jeg ser frem til at mange flere melder sig til denne master så vi kan få flere uddannede og få en samtale på ens grundlag om disse koncepter.
Mange hilsner,
Jens Lundgren