Personer, der har en anden sammensætning af kønskromosomer end den, der kendetegner de fleste, kæmper ofte med konsekvenserne af deres kromosomforandringer.
Piger med kun ét X-kromosom, hvilket kaldes for Turner syndrom (45,X), er som eksempel ofte noget lavere end gennemsnittet, de kan have svært ved at få børn, og så er tilstanden også kendetegnet ved nogle kognitive udfordringer, for eksempel begrænset rumlig forståelse.
Mænd med to X-kromosomer, hvilket betegnes som Klinefelters syndrom (47,XXY), er til gengæld kendetegnet ved at være højere end gennemsnittet, og syndromet kan også resultere i mindre testikler og nedsat frugtbarhed og sexlyst.
I dette studie kan vi verificere sammenhængen i data fra den brede befolkning, som også inkluderer personer, der ikke ved, at de har kønskromosomforandringer
Andrés Ingason, forsker, Region Hovedstadens Psykiatri
Nu viser et nyt dansk studie, at personer med kønskromosomforandringer generelt også har markant forøget risiko for at få stillet en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme, skizofreni, bipolar eller depression.
»Det er noget, som andre studier tidligere har peget på, men disse tidligere studier har typisk undersøgt personer, hvor det allerede er kendt i klinisk sammenhæng, at de har en kønskromosomforandring. I dette studie kan vi verificere sammenhængen i data fra den brede befolkning, som også inkluderer personer, der ikke ved, at de har kønskromosomforandringer,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d. Andrés Ingason fra Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri.
Forskningen er offentliggjort i The Lancet Psychiatry.
120.000 danskere med i studie
I studiet har forskerne gjort brug af oplysninger om psykiatriske diagnoser fra Landspatientregisteret og det Psykiatriske Centrale Forskningsregister.
Disse oplysninger har forskerne brugt til at udvælge blodprøver fra Danmarks Nationale Biobank på Statens Serum Institut, hvilket indeholder hæleprik-prøver taget på alle danske nyfødte siden 1982. Disse prøver har forskerne anvendt til genetiske analyser, som viser, hvilke af forsøgsdeltagerne der var født med en kønskromosomforandring.
Det, der især overraskede os, var, at forekomsten af psykisk sygdom tilsyneladende er forøget i samme grad blandt dem, som har en kønskromosomforandring, der ikke er blevet opdaget, som blandt dem, der har fået stillet en klinisk genetisk diagnose for deres kønskromosomforandring
Andrés Ingason, forsker, Region Hovedstadens Psykiatri
Forskerne har i alt undersøgt 78.726 danskere med en psykiatrisk diagnose samt 43.326 personer fra baggrundsbefolkningen. Ved hjælp af de genetiske undersøgelser af blodprøver fra studiedeltagerne kunne forskerne bestemme forekomsten af kønskromosomforandringer i begge grupper.
Forskerne kunne i deres data også undersøge forskelle i risiko for forskellige psykiske lidelser mellem personer med de forskellige kønskromosomforandringer.
»Forskere og klinikere, som arbejder med kønskromosomforandringer, har længe ønsket sig data fra den brede befolkning, hvor man ikke kun undersøger personer med de klassiske kliniske træk på kønskromosomforandringer. Et vigtigt, men ubesvaret spørgsmål, har været, om personer med kønskromosomforandringer, men uden de klassiske kendetegn, heller ikke har psykiske komplikationer. Vores studie viser meget overbevisende, at kønskromosomforandringerne øger risikoen for psykisk sygdom meget betydeligt, uafhængigt af om disse personer har kendetegnende somatiske komplikationer eller ej. Denne nye viden bør have konsekvenser for den fremtidige psykiatriske undersøgelse og behandling,« forklarer Andrés Ingason.
Markant forøget risiko for en psykiatrisk diagnose
For det første fandt forskerne, at ud af de omkring 120.000 personer i studiet havde 387 en af de fire mest hyppigst forekommende kønskromosomforandringer. Den samlede forekomst af disse kønskromosomforandringer svarer til omkring to ud af hver 1.000 fødte drenge og én ud af hver 1.000 fødte pige.
Andrés Ingason forklarer, at kun kønskromosomerne samt kromosom 21 kan variere i antal uden alvorlige konsekvenser for fosterets levedygtighed.
For det andet fandt forskerne, at mens 93 pct. af kvinder med kun et X-kromosom (45,X) havde fået stillet en klinisk genetisk diagnose, gjaldt det kun et lille mindretal på mellem 15 og 22 pct. af dem med de tre andre undersøgte kønskromosomforandringer (47,XXY, 47,XXX og 47,XYY).
Ifølge Andrés Ingason kan man derfor frygte, at mange med kønskromosomforandringer ikke får de fornødne sundhedsydelser og måske særligt psykiatrisk udredning og støtte.
Risikoen for at få stillet en psykiatrisk diagnose var i studiet fra to til mere end fire gange højere hos personer med kønskromosomforandringer sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
»Det, der især overraskede os, var, at forekomsten af psykisk sygdom tilsyneladende er forøget i samme grad blandt dem, som har en kønskromosomforandring, der ikke er blevet opdaget, som blandt dem, der har fået stillet en klinisk genetisk diagnose for deres kønskromosomforandring. En anden overraskelse var, at vi påviste en tilsvarende eller endda højere risiko for psykisk sygdom hos personer med kønskromosomforandringer i forhold til tidligere studier. Dette er i modsætning til vores undersøgelser af mindre kromosomforandringer på de andre kromosomer. For dem fandt vi nemlig, at tidligere studier typisk havde overvurderet risikoen for psykisk sygdom,« siger Andrés Ingason.
Risikoen for ADHD, skizofreni og autisme er højest
Studiet viser også, at især er risikoen for ADHD, autisme og skizofreni er forhøjet hos personer med kønskromosomforandringer, mens risikoforøgelsen for depression er mere beskeden.
Turner syndrom (45,X) blev fundet med op til otte gange forhøjet risiko for ADHD og autisme, mens Jacobs syndrom (47,XYY) og Triple-X syndrom (47,XXX) var forbundet med en firfold forøget risiko for skizofreni.
»Og så kan vi også bekræfte andre ting, som sådan set var kendt i forvejen, nemlig at personer med kønskromosomforandringer får færre børn, men det var ikke hovedformålet med studiet,« fortæller Andrés Ingason.
Vigtig viden til forældre
Ifølge Andrés Ingason kan den nye viden benyttes, når der skal laves en risikoprofiler for personer med kønskromosomforandringer.
Når et barn får stillet en diagnose med kønskromosomforandringer, vil forældre til barnet gerne vide, hvad det kan komme til at have af betydning, og det kan læger nu fortælle dem med solid evidens bag sig.
Derudover kan læger og forældre også tidligt blive opmærksomme på, at et barn udvikler symptomer på en psykiatrisk diagnose, hvilket bør fremskynde udredning og behandling.
»For psykiatriske lidelser er det vigtigt at kunne påbegynde behandling tidligst muligt. Jo tidligere man kan sætte ind, desto bedre resultat kan man håbe at opnå og ikke mindst bedre forhindre de mange sociale konsekvenser af psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt, at vi har kunnet give forældre, sundhedspersonale og sociale myndigheder vigtige pejlemærker at navigere efter,« siger Andrés Ingason.
