Foto: Joachim Rode

Jeg er vant til at håndtere ­patienter i ­isolation Bioanalytiker Dorte Larsen sørger for værnemidler og kortvarig kontakt til ­patienterne, når hun tager blodprøver.

»Vi er vant til at skulle tage de nødvendige forholdsregler, når vi tager en blodprøve på en patient i isolation. Derfor bruger vi samme værnemidler og samme forholdsregler i forhold til COVID-19 patienter, som vi gør i forhold til andre isolationspatienter. Vi kan ikke se, om det er en COVID-19 patient, vi sidder overfor, så generelt sørger vi for at bruge værnemidler og for at gøre kontakten så kort som praktisk muligt. For at begrænse risikoen for, at vi bioanalytikere kommer til at smitte hinanden, er vi som personalegruppe blevet delt op, så det er en fast gruppe, som tager blodprøver på COVID-19 afdelingerne.

For at begrænse risikoen for, at vi bioanaly­tikere kommer til at smitte hinanden, er vi som personalegruppe blevet delt op

Generelt mærker jeg og mine kollegaer ikke den store forskel på vores arbejdsdag. Der er sket et lille fald i antallet af prøver, fordi der er lukket ned for produktionen på hospitalet. Den mindre produktion betyder, at der er blevet bedre tid til forskningsprojekter, hvor vi nu bedre kan inddrage prøverne derfra i vores daglige produktion, og til at gennemgå vores rutiner og arbejde for at udbedre fejl og mangler. Vi kan også bedre finde tid til at oplære personale i nye rutiner, og dermed sikre hurtigere oplæring.«

Skriv kommentar