Landets to største lægemiddelvirksomheder, Novo Nordisk og Lundbeck, ser store muligheder for, at den nationale biobank, som åbner til marts, kan være med til at styrke Danmarks position inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Lundbecks forskningsdirektør Peter Høngaard Andersen anser den nationale biobank for et meget positivt initiativ. »Jeg mener, at vi står over for en revolution i forståelsen og behandlingen af sygdom, og her bliver biobanken helt central, fordi udviklingen kræver en præcis registrering af enkelte individers biologi sammenholdt med...
