I Danmark er vi gode til at udvælge patienter til mekanisk hjerte-lunge-kredsløbsstøtte

I Danmark er vi gode til at udvælge patienter til mekanisk hjerte-lunge-kredsløbsstøtte Patienter med refraktært hjertestop kan under de rigtige omstændigheder lægges i en hjerte-lunge-maskine og komme ud igen på den anden side af et hjertestop. I Danmark er vi gode til at udvælge de rigtige patienter til denne form for behandling, viser nyt studie.

I Danmark er overlevelsen efter hjertestop uden for hospitalerne steget på imponerende vis fra 4 til 16 pct. over de seneste år.

Mange patienter reddes af hjertestartere, men behandlingen får ikke altid hjertet i gang igen.

En del patienter med refraktært hjertestop kan ikke bringes tilbage til livet med konventionel hjerte-lunge-redning eller hjertestartere, og her kommer muligheden for at give patienterne mekanisk hjerte-lunge-kredsløbsstøtte i spil.

Behandlingen er dog meget dyr og bestemt ikke for alle. Heldigvis er vi i Danmark meget gode til at vælge de rigtige patienter til at modtage denne form for behandling. Det viser et nyt studie, der netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC), der begynder i dag.

Vi kan se, at de patienter, som vi lægger i hjerte-lunge-maskinen på et af de fire centre her i Danmark, for en stor dels vedkommende ikke bare overlever, men kommer ud igen på den anden side på en fornuftig måde

Sivagowry Rasalingam Mørk, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital

»Dette studie er det første nationale studie vedrørende overlevelsen ved brug af mekanisk støtte til personer med refraktært hjertestop. Vi kan se, at de patienter, som vi lægger i hjerte-lunge-maskinen på et af de fire centre her i Danmark, for en stor dels vedkommende ikke bare overlever, men kommer ud igen på den anden side på en fornuftig måde. Studiet bringer Danmark frem på verdenskortet inden for forskning i brugen af kredsløbsstøtte,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Sivagowry Rasalingam Mørk fra Afdeling for Hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

26 pct. overlever ved behandling med kredsløbsstøtte

Generelt vil en hjertelæge fortælle, at der i Danmark sker omkring 5.000 hjertestop uden for hospitalerne om året.

Inden for de seneste ti år har 259 patienter modtaget kredsløbsstøtte med en hjerte-lunge-maskine, og det er de personer, som Sivagowry Rasalingam Mørk har kigget på i sit studie.

Resultatet af undersøgelsen viser, at hele 26 pct. ikke bare overlevede, men 94 pct. af dem, som overlevede til udskrivelse, blev udskrevet med et godt udfald. De klarede sig blandt andet godt kognitivt ved udskrivelse.

Sivagowry Rasalingam Mørk fortæller, at det er et resultat, vi som land absolut kan være tilfredse med, og at det er på niveau med lande, som vi gerne vil sammenligne os med.

»Overordnet set er det rigtig flot, fordi det er patienter, som for ti år siden ikke havde fået en ekstra chance. Der havde man stoppet med at genoplive og besluttet, at der ikke var mere at gøre. I dag overlever mennesker med refraktært hjertestop, fordi vi har muligheden for mekanisk kredsløbsstøtte,« siger hun.

Kriterier for kredsløbsstøtte bliver ikke altid overholdt

Sivagowry Rasalingam Mørk mener, at forskningsresultatet også kommer til at lægge op til en diskussion af, hvilke personer der skal tilbydes mekanisk kredsløbsstøtte og hvornår.

Gruppen af patienter er i dag meget hårdt selekteret, fordi det er så ressourcetungt at lægge patienter i en hjerte-lunge-maskine.

Eksempelvis tilbyder læger ikke kredsløbsstøtte til patienter, der er faldet om uden andre til at bevidne det.

Det nye studie viser dog, at der blandt de 259 danske patienter, som har modtaget kredsløbsstøtte, er en del, der faktisk ikke opfylder de strengeste fortolkninger af kriterierne. Faktisk opfylder over halvdelen af patienterne af den ene eller anden grund ikke kriterierne.

Ifølge Sivagowry Rasalingam Mørk skal man på baggrund af de danske erfaringer altså være en smule varsom med at være ekstremt fokuseret på kriterierne og i stedet lade lægefaglig erfaring træde mere i forgrunden ved udvælgelse af patienter til mekanisk kredsløbsstøtte.

»Der er behov for flere studier, der kan definere nogle kriterier, som giver mere mening. Eksempelvis ved vi, at personer, der viser tegn på liv under genoplivningsforsøg efter hjertestop og har refraktært hjertestop, har god chance for at overleve, hvis de bliver lagt i en hjerte-lunge-maskine. Så skal vi måske ikke være så fokuserede på, hvor lang tid transporten tager til hospitalerne, eller om nogen har set personen falde om,« siger Sivagowry Rasalingam Mørk.

Forskeren slår dog også fast, at det aldrig må blive hensigten, at alle patienter, der modtager kredsløbsstøtte, skal overleve.

»I så fald kommer vi til at ekskludere nogle patienter, som godt kunne have overlevet, hvis de havde fået muligheden,« siger hun.

 

Skriv kommentar