Det bliver Charlotte Wilken-Jensen, der overtager ledelsen af landets største fødeafdeling, gynækologisk-obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital. Sygehuset har manglet en ledende overlæge siden Peter Hornnes i febuar blev degraderet med øjeblikkelig virkning, da sygehusledelsen ikke længere havde ’tillid til de ledelsesmæssige beslutninger’. Peter Hornnes, der har været fødselslæge for prinsesse Alexandra og er præsident for de europæiske gynækologer, blev i stedet tilbudt en overlægestilling på afdelingen. Kort før jul sagde afdelingen desuden farvel til den ledende oversygeplejerske, der blev opsagt...
