Helle Hjalgrim, som kommer fra overlægestilling på børneafdelingen, Glostrup Hospital, er specialiseret i neuropædiatri og har særlig ekspertise i genetik og mental retardering, bl.a. fra ansættelse på Kennedy Instituttet. Ved sin tiltrædelse på Epilepsihospitalet får Helle Hjalgrim ansvar for Havehuset, afdelingen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede epilepsipatienter, og hun vil endvidere bidrage til hospitalets forskningsaktivitet, navnlig vedrørende mental retardering og genetik.
