I 2020 indtog Bjarne Hastrup, administrerende direktør i en af Danmarks allerstørste medlemsorganisationer, Ældre Sagen, plads nummer 35 på Dagens Medicins årlige magtliste over de 100 mest magtfulde i det danske sundhedsvæsen. Sidste år halverede han afstanden til toppen og blev nummer 18, og i år har han gjort det samme, hvor han er landet på en niendeplads. Det kan man kalde et avancement, der vil noget. Hastrups hurtige opstigen på sundhedsvæsenets magthimmel er så meget mere bemærkelsesværdig, fordi Ældre...
