Det fremgår af et klinisk fase 2-studie offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Data viser også, at mongersenpræparatet har længeretidsvirkende effekt mod Crohns sygdom end nuværende TNF-alfa-hæmmere. TNF-alfa-hæmmere som infliximab og adalimumab er blevet brugt i næsten 20 år, men har ikke formået i tilstrækkelig grad at bremse sygdomsudviklingen hos patienter med fremskreden Crohns sygdom. Mongersen er et énstrenget nukleotidmolekyle, der blokerer RNA-strengen af genet SMAD7, hvilket forhindrer proteinet i at blive dannet. I proteinform binder SMAD7...