Mange kvinder håber at se to streger på deres graviditetstest, men for nogle sker det ikke. De kan ikke blive gravide. Det kan skyldes flere ting, og det er disse kvinder Nikolaos Polyzos vil hjælpe gennem sin forskning. Han er netop blevet adjungeret professor ved Aarhus Universitet. Nikolaos Polyzos forsker i, hvilke effektive behandlingsmuligheder der kan tilbydes kvinder, som ikke kan blive gravide. Det inkluderer kvinder, som i en sen alder søger hjælp til fertilitet, men også yngre kvinder, som...
