Fugleinfluenza

Mens WHO og landene omkring os ruster sig til en influenza- pandemi, er de danske sundhedsmyndigheder først ved at vågne op fra deres ønsketænkning.

Den spanske syge fra 1918 til 1919 var en fugleinfluenza, der muterede og smittede halvdelen af jordens befolkning og dræbte 50 mio. mennesker, bl.a. 14.000 danskere. Den asiatiske influenza dræbte en mio. i 1957. Hongkong-influenzaen dræbte 750.000 i 1968. Disse to pandemier skyldtes genetisk blanding i svin af fugle- og humant influenzavirus. Den spanske syges influenzavirus har man genskabt fra opgravede lig og analyseret dets egenskaber. Det er mere produktivt og sygdomsfremkaldende end almindelige humane influenzavirus, som cirkulerer i disse år, og producerer 50 gange flere viruspartikler fra humane lungecellekulturer og giver højere og hurtig dødelighed hos mus. Der er bekymring over biohazard og bioterror-risici ved det genskabte virus.

Fugleinfluenzavirus H5N1 startede i 1997 og har hærget i Kina, Vietnam, Thailand og Indonesien. Det er sygdomsfremkaldende i svin og kattedyr og meget ondartet i forsøgsdyr. Det kan overføres med fugleekskrementer og med ukogt fjerkræ. Det har inficeret over 100 mennesker, hvoraf halvdelen er døde med svær viruslungebetændelse, bl.a. børn og unge mennesker. Det synes ikke endnu at være i stand til effektivt at smitte mellem mennesker, og om det forårsager milde eller subkliniske tilfælde, vides heller ikke.

Det indonesiske udbrud i landet med 240 mio. indbyggere og 1,3 mia. kyllinger hos 30 mio. baghave-hønseopdrættere er centreret omkring hovedstaden Jakarta med 21 mio. indbyggere. Der er mindst syv sikre og to sandsynlige humane tilfælde, hvoraf de seks er døde, og der er ca. 80 mistænkte tilfælde. Fugleinfluenza H5N1 har nu spredt sig med trækfugle til standfugle i Tyrkiet, Rumænien, Grækenland og Kroatien. Muterer det til effektiv smitte mellem mennesker, er dødeligheden beregnet til mellem 7,4 mio. og over 100 mio.

Der er fra denne spalte blevet advaret mod at lukke det danske epidemiberedskab, hvilket HS gjorde i år 2000, da det nye epidemihospital fra 1978 på Tagensvej af sparegrunde blev lukket af Rigshospitalet.

Advarslen blev afvist af de fagligt og økonomisk ansvarlige personer, som samtidig varetog bygningen af de forkert konstruerede isolationsstuer i epidemiafdelingens nye, 100 år gamle hus, hvor dialysepatienterne også passes. Nu har man så endelig fået bevilliget 60 mio. kr. til isolationsstuer til 28 patienter på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. De kan udvides til 56 patienter, hvilket er godt halvdelen af det lukkede epidemihospitals kapacitet.

Disse stuer kan være klar om et år, men vil slet ikke kunne klare en alvorlig influenzaepidemi, så patienterne vil blive indlagt og smitte på mange andre afdelinger. Denne amatøragtige farce ender forhåbentlig godt, men de ansvarlige personer må have meget røde ører.

Løsningen er etablering af isolationsstuer på alle infektionsmedicinske afdelinger og børneafdelinger, etablering af dansk influenzavaccineproduktion på Seruminstituttet og opbygning af Tamiflu-beredskabslager til 25 pct. af befolkningen. Frem med Løkkeposen!

Niels Høiby, Overlæge, professor ved Rigshospitalet

Skriv kommentar