Da sundhedsminister Sophie Løhde (V) torsdag i sidste uge præsenterede kræftplan V, fortalte hun, at fremtiden byder på langt flere kræftpatienter end i dag. Regeringen regner i sit udspil med, at der i 2044 vil være 20 procent flere kræftpatienter end de omtrent 400.000 danskere, der i dag lever med eller efter kræft. Det stigende antal patienter er noget, der vækker bekymring hos Malene Støchkel Frank, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) og til daglig arbejder...
