Atter en gang har sikkerheden ved akupunkturbehandling trukket store overskrifter, og atter en gang kan vi se, hvordan politikere, styrelser, patientforeninger og journalister næsten falder over deres egne ben for at overbevise os om, hvor handlekraftige de er.

Sikkerhed er noget, vi altid har vægtet højt i Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab. Vi har i årevis gjort opmærksom på det manglende tilsyn og dermed lavere sikkerhed, der er ved den ikke-lægelige akupunktur. Det er nu 11 år siden, at Folketinget vedtog at give akupunkturen fri, så alle, uanset baggrund og uddannelsesniveau, må udføre akupunktur. Argumentet var dengang, at akupunktur ikke var farligt. Vi har fra DMAS’ side gjort opmærksom på, at akupunktur ikke er ufarlig, men kræver at man udviser tilstrækkelig omhu ved omgang med nåle, som man stikker ind i kroppen. Når nu skaderne viser sig, kommer der lovforslag på bordet om, at ikke-lægelige akupunktører ikke længere må sætte nåle i brystkassen. Hvis lovforslaget går igennem, vil det fremover kun være læger og ‘lægens medhjælp’, som må udføre nåleakupunktur, hvor der er risiko for at punktere en lunge.

Men er det nu gennemtænkt? Vil det ikke bare føre os tilbage til før 2007, hvor ikke-lægelige akupunktører betalte ‘beskyttelsespenge’ til læger, der så gav dem rygdækning ved at blåstemple deres behandling? Og det uden hensyn til, at lægen ikke var til stede i klinikken, aldrig så patienterne og ikke var den person, som ordinerede behandlingen. Der var end ikke noget krav om, at den læge, der ydede beskyttelse, havde nogen viden om akupunkturbehandling. Er det det, vi ønsker?

Et andet problem med lovforslaget er, at man fra officielt politisk og fagpolitisk side ikke har anerkendt, at akupunktur har en plads i sundhedsvæsnet. Man har accepteret, at den fandtes, men aldrig aktivt udtrykt en holdning til, under hvilke former og på hvilken baggrund akupunktur bør udføres i sundhedsvæsnet. Det har efterladt et tomrum, hvor den danske lægestand generelt er novicer i forhold til akupunkturbehandling.

Akupunktur er generelt ret udbredt i almen praksis, men i takt med at denne sektor er under stort pres med flere patienter per læge og et tiltagende antal opgaver, så vil almen praksis ikke kunne løfte opgaven med at sætte de manglende nåle i brystregionen.

Taberne bliver igen patienterne. De får ikke den behandling, som skulle gavne dem, eller også skal de gå til flere forskellige behandlere, med deraf forhøjede udgifter.

Hvis man generelt ønsker, at læger skal kunne løfte opgaven, må man også tilskynde læger til at dygtiggøre sig i akupunktur, startende med introduktion til behandlingen allerede under medicinstudiet og med muligheden for en postgraduat uddannelse i akupunktur.

Fra vores side må det være en ‘ommer’, hvor man i stedet for at haste et uigennemtænkt forslag igennem sætter sig ned sammen med personer, der rent faktisk ved noget om området, og får lavet en mere langsigtet plan for, hvad det er, man vil med akupunkturen i Danmark.

Hvis det stod til overlæge Peter Gøtzsche, skulle der dog slet ikke være nogen akupunktur i Danmark. I lanceringen af sin nye bog har han sadlet en af sine kæpheste og rider mod solnedgangen, mens han, som det lille barn i ‘Kejserens nye klæder’, er den eneste, der kan se, at kejseren ikke har noget tøj på. Vi kender godt eventyret, men vi ser nok mere akupunkturen som ‘Nattergalen’, der med sin naturlige sang giver kejseren livsmodet tilbage. Peter Gøtzsches holdning til akupunktur kender vi, så det kommer ikke bag på os Det, der undrer, er, at selv samme Cochrane-organisation, som overlæge Gøtzsche er en del af, har offentliggjort en rapport i juni 2016, der fastslår, at akupunktur er medicin overlegen i forebyggelse af migræne.

Peter Gøtzsche er også kendt for sin kritiske holdning til medicinalindustrien og mange af dens produkter, som kan være potentielt skadelige for patienterne. Vi er enige med PG i, at man måske skal gå andre veje. Vi ønsker ikke, at vi skal sidde i hvert sit træ og råbe efter hinanden. Lad os dog kravle ned og mødes. Med hans viden om forskning og vores viden om akupunktur kunne vi i fællesskab tilrettelægge banebrydende forskningsprojekter, som tilgodeser begge parter, og i sidste ende patienterne. n