Antallet af fødsler i Danmark faldt med 4.693 fødsler fra 2021 til 2022. I 2022 fødte 57.291 danske kvinder, hvilket er otte pct. færre fødsler end året før og det laveste antal fødsler siden 2015, viser årsrapporten for 2022 fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF).

Unge par gør sig flere overvejelser om, hvorvidt de vil have børn, og historisk ved vi, at der bliver født færre børn i usikre tider

Charlotte Brix Andersson, fødselslæge, Aalborg Universitetshospital

Ifølge fødselslæge Charlotte Brix Andersson fra Aalborg Universitetshospital,Thisted, der sammen med jordemoder Lene Friis Eskildsen, Hvidovre Hospital, udgør formandskabet for DKF i RKKP, fordeler det lavere fødselstal sig jævnt over hele landet. 

Der er med andre ord ikke tale om et storbyfænomen, da der også var færre fødsler på mindre fødesteder.

Det lave antal fødsler kommer efter et år, hvor antallet af fødsler var det højeste i over 10 år. I 2021 blev der slået rekord med 61.984 fødsler. Men stigningen fortsatte ikke.

»Det er klart, at faldet ser voldsomt ud, når man sammenligner antallet af fødsler i 2022 med antallet i 2021. Men kigger vi på det store billede, er faldet måske ikke så overraskende. Antallet af fødsler har i flere år svinget omkring 60.000 årlige fødsler,« siger jordemoder Lene Friis Eskildsen i en pressemeddelelse fra RKKP. 

Babyboom udeblev

Fødselstallet i 2022 ligger langt under den fremskrivning, som Danske Regioner kom med i 2017: Ud fra den demografiske udvikling vurderede regionerne i prognosen, at der i 2023 ville være 70.000 fødsler. Prognosen ramte dermed mere end 10.000 fødsler ved siden af.

»På baggrund af høje fødselstal i 80’erne og 90’erne forventede vi at se en stigning i antallet af fødsler, men stigningen er udeblevet,« siger Charlotte Brix Andersson.

Årsagen til regionernes optimistiske prognose fra 2017 var, at fødselstallet peakede i 1994-1995 med næsten 70.000 fødsler. De kvinder er 28-29 år i dag, og når danske kvinder er lige under 30 år, når de starter med at få børn, er der stadig en formodning om, at fødselstallet vil stige, men fødselstallet ser ikke ud til at stige i 2023.

Usikre tider

Ifølge RKKP har de kliniske selskaber Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og Jordemoderforeningen fået flere henvendelser fra bl.a. Sundhedsdatastyrelsen, som ønsker forklaringer på, hvorfor fødselstallet er faldet.

»Generelt er der en stærk trend til, at vestlige kvinder får færre børn, men måske spiller de usikre tider med høj inflation, bekymring for klimaet og krig i Ukraine også ind, når familierne planlægger at få første barn eller et barn mere. Men dybest set ved jeg det ikke,« siger jordemoder Lene Friis Eskildsen.

Fødselslæge Charlotte Brix Andersson er meget enig i, at usikkerheden for familiens økonomi og fremtid spiller ind, når familieforøgelsen planlægges.

»Unge par gør sig flere overvejelser om, hvorvidt de vil have børn, og historisk ved vi, at der bliver født færre børn i usikre tider,« siger Charlotte Brix Andersson, som også oplever, at mange børnefamilier er maksimalt pressede på økonomien:

»Det er dyrt at have børn. Jeg arbejder i Thy, hvor der er en del udfordrede familier. På grund af prisstigninger har de fået væsentligt færre penge til at betale for dyre institutionspladser, mad og varme. Bare det at betale transport til sygehuset kan være et problem.«