Selv om diabetespatienters risiko for at blive hospitalsindlagt på grund af en COVID-19-infektion – ligesom den øvrige befolknings – steg fra den første til den anden bølge af COVID-19-pandemien, faldt dødeligheden blandt de indlagte diabetespatienter i samme periode. Det viser resultaterne af et registerstudie, som afdelingslæge på Steno Diabetes Center Odense Jacob V. Stidsen har præsenteret på EASD kongressen i Stockholm. Undersøgelsen er baseret på data fra de omtrent 322.000 personer med en diabetesdiagnose, der indgår i danske registre, som...
