Der er blevet sat punktum for dette års kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD).

Det punktum er blevet sat efter fem dage i Madrid, hvor der er blevet budt på store forskningsresultatet fra hele verden.

Her på falderebet af kongressen har vi i Dagens Medicin taget en snak med chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen Tanja Thybo om, hvad der i hendes øjne har været de store samtaleemner på kongressen, og hvad hun tager med hjem til Danmark af inspiration.

»Det er svært at komme på én ting, som var det store, fordi der er så meget interessant at fortælle fra årets kongres. Men ligesom til den årlige kongres for American Diabetes Association var der til EASD også et stort fokus på diabetesteknologi, og hvordan det i højere grad kan benyttes til personer med type 2-diabetes. Her tænker jeg særligt på kontinuerlige glukosemålere, fordi rigtig mange studier til EASD havde fokus på netop, hvor vigtigt det er for personer med type 2-diabetes at ligge inden for målværdierne, hvis de vil undgå at udvikle komplikationer til diabetes,« fortæller Tanja Thybo.

Nyresygdomme er her, der og alle vegne

Foruden diabetesteknologi var der ifølge Tanja Thybo også et særligt fokus på EASD på nyresygdom.

Det skyldes nok primært, at der inden for de seneste år er kommet flere nye lægemidler på markedet, og at mange af dem ser ud til at være nyrebeskyttende.

Det drejer sig blandt andet om aldosteron-blokade, SGLT2-hæmmere, GLP-1-receptoragonister og mineralkortikoid-receptorantagonister.

Professor og forskningsleder Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen fremlagde blandt andet data på EASD fra det store FLOW-studie, og de resultater viste, at semaglutid kan være nyrebeskyttende hos personer med diabetes og kronisk nyresygdom.

Det kan semaglutid enten være alene eller i kombination med andre lægemidler.

Peter Rossing fremlagde på EASD data, der peger på, at kombinationen af semaglutid og en aldosteron-blokade kan reducere risikoen for udvikling i nyresygdom mere end de to behandlinger hver for sig.

Flere andre studier pegede ligeledes på den nyrebeskyttende effekt af kombinationer af forskellige lægemidler.

»Det er noget, som vi selv skal hjem og se på. Gør vi nok i Danmark? Får vi testet personer med diabetes for nyresygdom i tilfredsstillende grad, og får vi personer med risiko for nyresygdom sat i den rette behandling? Det er et område, som vi i mange år ikke har haft så meget fokus på, men i takt med at vi får flere nye behandlinger, skal vi være mere opmærksomme på det,« siger Tanja Thybo.

Mere fokus på graviditetsdiabetes

På EASD lagde Tanja også mærke til, at der var flere studier af, hvordan man bedst håndterer graviditetsdiabetes.

Kvinder med graviditetsdiabetes har forhøjet risiko for senere at udvikle type 2-diabetes, og det er dermed et godt sted at starte, hvis man præventivt vil gøre noget for at reducere forekomsten af type 2-diabetes i Danmark.

Igen stod danske forskere bag noget af den forskning, der blev præsenteret inden for området.

Vi er ikke alle sammen som i lærebøgerne, og det kan skabe bekymring hos personer med diabetes, når deres blodsukker ikke ligner det, som de tror, at det skal ligne

Tanja Thybo, chef for Forskning og Viden, Diabetesforeningen

Forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen havde lavet et forsøg (FACE-IT), hvor de gennem sundhedsplejersken forsøgte at påvirke kvinder med graviditetsdiabetes til en sundere livsstil efter fødslen.

Dette studie indikerede, at det faktisk er muligt med målrettet intervention at reducere BMI hos kvinder, som har haft graviditetsdiabetes.

»Forebyggelse er desværre stadig et område, hvor vi ikke har knækket koden, men hvor det er vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at finde ud af, hvordan vi kan forhindre, at så mange mennesker udvikler type 2-diabetes. Vi ved godt, hvordan vi forebygger svær overvægt og udvikling af type 2-diabetes, men det er bare meget svært at få folk til at gøre de ting, som virker,« siger Tanja Thybo.

Faktisk viste et stort amerikansk studie på EASD, at hvis mor og læger meget målrettet forsøger at behandle graviditetsdiabetes med hurtig blodsukkerkontrol, kan det reducere barnets risiko for udvikling af svær overvægt i barndommen til samme niveau som baggrundsbefolkningen.

Børn af mødre, der har graviditetsdiabetes under graviditeten, har ellers markant forhøjet risiko for udvikling af svær overvægt.

Måske muligt at behandle tidlig type 1-diabetes

Tanja Thybo havde også et øre med i flere sessioner, der handlede om tidlig opsporing af type 1-diabetes.

Netop tidlig opsporing af type 1-diabetes er i disse år interessant, fordi der bliver udviklet flere og flere lægemidler, som kan beskytte mod udvikling af type 1-diabetes, hvis tilstanden opdages tidligt nok.

Problemet er bare at gøre netop det.

»Det skaber et behov for allerede nu at identificere personer med tidlig diabetes, inden insulinproduktionen er ødelagt, så der kan forskes mere vinduet lige inden det tidspunkt, hvor type 1-diabetes diagnosticeres i dag. Det var et område, som der var meget fokus på,« siger Tanja Thybo.

Vil give mere nuanceret billede af blodsukker ved at se på raske

Endelig lagde Tanja Thybo også mærke til nogle mindre forskningsresultater, som dog fik hende til at tænke over noget, som hun gerne selv vil dykke ned i, når hun kommer hjem.

Det drejer sig om undersøgelser af blodsukkeret hos raske.

Vi kan i dag med kontinuerlige blodsukkermålere se, hvordan personers blodsukker bevæger sig i løbet af dagen, i forbindelse med måltider eller i forbindelse med sport.

Det vil Tanja Thybo gerne have kigget nærmere på hos raske, fordi det kan være med til at tegne et mere nuanceret normalbillede af, hvordan et blodsukker skal se ud hos forskellige mennesker i forskellige dagligdagssituationer.

»Vi er ikke alle sammen som i lærebøgerne, og det kan skabe bekymring hos personer med diabetes, når deres blodsukker ikke ligner det, som de tror, at det skal ligne. Derfor vil vi gerne kunne vise dem, hvordan det ser ud for helt almindelige mennesker, der laver helt almindelige ting. Det vil give personer med diabetes en bedre forståelse af, hvordan det bør se ud hos dem. Ideen kom fra et studie, hvori forskere havde udstyret fodboldspillere, som ikke havde diabetes eller prædiabetes, med kontinuerlige glukosemålere, og der kunne man tydeligt se, at blodsukkeret bestemt ikke lignede det, som man ser i lærebøgerne,« siger Tanja Thybo.