Et nyt dansk studie præsenteret på ESC i Barcelona tilføjer ny viden om tobaksrygnings skadelige konsekvenser for hjertet. Det har længe været kendt, at tobaksrygning skaber karforsnævringer, der fører til hjertesygdom og stroke, men de nye data peger på, at også selve hjertets struktur påvirkes af rygning. »Jo mere og jo længere tid du ryger, desto mere vil hjertets evne til at fungere normalt forværres,« siger læge Eva Holt, der sammen med sin kollega Mats Lassen fra hjerteafdelingen på Herlev...
