Siden picosecond-laseren til fjernelse af tatoveringer kom på markedet for nogle år siden, har der været langt mellem nyudviklingerne, hvad angår teknologisk udstyr til optisk lysbehandling. Men nu er tørketiden, ifølge professor Peter Bjerring fra Privathospitalet Mølholm, ovre. I januar kom en ny danskproduceret generation af kombinationen af en laser- og en IPL-maskine nemlig på markedet, og den kan bl.a. erstatte de nuværende, meget dyre farvestoflasere. Maskinen hedder Nordlys og er en lille solstrålehistorie, siger Peter Bjerring, der skal tale...