En ny undersøgelse, som læge og ph.d.-studerende Jawad Butt fra Hjertecentret på Rigshospitalet har stået i spidsen for, rammer nu en pæl igennem en udbredt myte om et såkaldt ‘fedmeparadoks’, hvor antagelsen har været, at overvægtige eller fede hjertesvigtpatienter har en lavere risiko for hospitalsindlæggelse eller død end normalvægtige hjertesvigtpatienter. Undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal, viser, at måling af forholdet mellem talje og højde giver et langt mere korrekt mål for hjertesvigtpatienters forventede prognose, end måling...
