Blodprøve kan afsløre, at immunforsvaret mangler sin udrykningstjeneste

Blodprøve kan afsløre, at immunforsvaret mangler sin udrykningstjeneste Et væld af genmutationer kan eliminere immunforsvarets neutrophile granulocytter, der ellers har til opgave at pacificere virus og bakterier til det adaptive forsvar er klar til at tage over. Det fremgik af en educational session på ASH.

SAN DIEGO (Dagens Medicin) – Immunforsvaret består groft sagt af en udrykningstjeneste – de neutrofile granulocytter – der farer ud og holder et virus eller en bakterie i benlås.

Dertil kommer en hær af T- og B-celler, der med et målrettet og strategisk angreb tilintetgør fjenden. Men ikke alle er så heldige at have en tilstrækkelig udrykningstjeneste, der effektivt formår at holde en trussel for døren. På en særegen ‘educational session’ på den amerikanske hæmatologikongres ASH fik hæmatologer lørdag serveret et fuldstændigt overblik over alle de kendte genetiske årsager, der kan være til, at en patients neutrofile granulocytter ikke virker, som de skal.

Nørdet lyder det måske. Ikke desto mindre var den store sal fyldt til bristepunktet af flere hundrede fagfolk, der var mødt op for at høre områdets eksperter give en vægtig indføring i dette emne.

Blandt deltagerne var reservelæge og ph.d. Anders Glenthøj fra Hæmatologisk Afdeling på Herlev Hospital.    

»Sessionen handlede om, hvordan man bedst muligt diagnosticerer og behandler mangel på eller defekter i hvide blodlegemer,« siger Andreas Glenthøj og uddyber, at neutrofile granulocytter er de vigtigste af de hvide blodlegemer, da det er dem, der rykker ud og akut bekæmper, hvis man bliver ramt af en infektion.

Defekte neutrofile granulocytter kan være fatalt, da infektionen så når at komme ud af kontrol inden det lidt langsommere og adaptive immunforsvar er rustet til at kunne overtage opgaven.

»Det er et frygteligt spændende område, for inden for hæmatologi er der en del, der mangler de neutrophile granulocytter, f.eks. fordi de har fået kemo. Derfor er det ikke spor nørdet men særdeles klinisk relevant. Det helt centrale, når vi giver kemoterapi er, hvornår de neutrophile granulocytter kommer frem igen. Her er det ikke nok blot at konstatere, at nu er det der – og nu er det der ikke,« siger han.

Sessionen gennemgik ikke alene alle de arvelige tilstande, der gør, at man kan have færre af de neutrophile granulocytter – den præsenterede også de neutrofile, der kan være af så dårlig en kvalitet, at de virker mindre effektivt, og endelig pegede den på de autoimmune sygdomme, som man ved fjerner neutrophile granulocytter.

»En af de interessante pointer i reviewet var, at man nu kender så mange mutationer, der kan udløse færre neutrophile granulocytter, at det giver mening at sammenholde en kortlægning af en patients gener via blodprøver med deciderede genpaneler over alle de kendte genmutationer. Det ville kunne guide i den korrekte behandling,« siger han og nævner, at den ultimative behandling for patienter med disse genetiske fejl ville være en allogen knoglemarvstransplantation.

»Det, vi oftest gør, er, at vi kan give et stof, G-CSF, som stimulerer dannelsen af neutrofile granulocytter. Så stiger antallet af neutrofile, så man er bedre beskyttet mod infektioner,« siger han.

»Behandlingen virker rigtig godt. Ulempen er, at behandlingen er dyr, men det tænker vi jo heldigvis ikke så meget på i Danmark,« siger han og ler.

Skriv kommentar